Tre vigtige pointer:
De sidste par år har budt på store fremskridt indenfor kunstig intelligens (AI) og det har store samfundsmæssige konsekvenser. Digital strateg og foredragsholder Peter Svarre giver i dette interview sit bud på nogle af de konsekvenser.
- Vi skal omfavne teknologien på uddannelsesområdet, men samtidigt sørge for, at eleverne stadigt lærer at skrive og bearbejde tekster på egen hånd.
- AI er særligt gode til mønstergenkendelse og mønstergodkendelse og vil overtage en række arbejdsopgaver indenfor de områder.
- Der hvor AI ikke er så gode er i de jobs, der handler om menneskelige relationer.
De sidste par år har budt på store fremskridt indenfor kunstig intelligens (AI). ChatGPT har for alvor sat AI på dagsordenen, men også andre former for såkaldt generativ AI har fundet vej til almindelige menneskers hverdag. Programmer som Dall-E og Midjourney har revolutioneret produktionen af computergenererede billeder. Men er det ikke bare legetøj eller vil få en reel betydning i den virkelige verden?
Digital strateg og foredragsholder Peter Svarre har skrevet bøgerne ”Hvad skal vi med mennesker” og ”Digital etik”, der begge ser på hvad AI er for noget og hvilke konsekvenser teknologien har for os som individer og samfund.
AI-Portalen: Hvorfor er det teknologien er vigtig, hvis vi skal se på virkelighedens verden?
Peter Svarre: Nu har vi fået generative AI’er, som kan tale, og skrive, og male, eller hvad man nu skal kalde det, hvor de er blevet virkelig gode til at imitere mennesker. Det har ramt rigtig mange brancher. En af de brancher, hvor jeg synes, man kan se de største forandringer, det er på uddannelsesområdet, hvor stort set alt er nærmest vendt på hovedet En folkeskolelærer i 9. klasse kan ikke give en opgave til deres elever og sige, at de skal gå hjem og skrive en dansk stil. For hvad gør de alle sammen? De går hjem og putter det ind i ChatGPT og lader den lave den danske stil. Hvordan skal man så lave opgaver? Det har jeg talt med mange lærere om. For de ved jo godt, at når skoleelever kommer ud i den virkelige verden, så har de den type redskaber til rådighed. Derfor skal de skal jo også undervise dem i at forstå og bruge redskaberne og forstå deres begrænsninger. Når man har den slags maskiner, der faktisk kan skrive, skal man så overhovedet lære børn at skrive? Er det en vigtig kompetence? Det mener jeg stadig det er, men det er bestemt et spørgsmål, der er værd at stille sig selv.
En del af svaret er måske at omfavne teknologien. Det er der i hvert fald flere der mener. I stedet for at sige, at eleven har snydt, fordi han eller hun har brugt ChatGPT, så skal man måske sige, at de skal gå hjem og bruge ChatGPT til at løse opgaven.
Jeg synes egentlig, at en meget god sammenligning med ChatGPT i skolerne, er brugen af lommeregneren. Jeg er lidt over 50 år gammel og da jeg gik i folkeskolen, der fandtes der lommeregnere. Fra første til fjerde klasse fik vi at vide, at vi ikke måtte bruge lommeregnere. De var også lidt dyre, så det var ikke noget, man lige gik ud og købte og man måtte ikke have det med i timerne. Der var nogen, der havde én derhjemme, men man måtte ikke bruge lommeregnere. Og hvorfor måtte man ikke det? Det var fordi man mente, at selvom man har lommeregner, som blev brugt ude på arbejdspladser. Derfor var det stadigvæk vigtigt for børn at kunne regne i hovedet, eller på papiret.
I dag er jeg er glad for, at jeg har lært at regne. Hvis jeg sidder i et møde og har givet nogen kunder et tilbud på et foredrag og de efterspørger 25% rabat, så synes jeg det er meget rart, at jeg har lært at regne 25% inde i hovedet. Så er jeg fri for at sige: jeg beklager. Jeg skal lige have min lommeregner frem, så jeg kan regne 25% ud. Så vil de nok synes, jeg er lidt dum, og måske vil de bede om 50% rabat, hvis jeg er så dum. Så det at kunne grundlæggende hovedregning, det er egentlig ret værdifuldt. Jeg tror egentlig også, at det er ret værdifuldt at kunne skrive, fordi det er jo ikke bare at sætte ord efter hinanden. Det handler jo også om at kunne forstå, hvad der sker i verden beskrive det i en tekst. Fx læse tre bøger og forstå, hvad der står i de tre bøger og formidle det til andre mennesker. Den tror jeg er ret vigtigt at lære for børn.
Jeg tror sagtens, at man kan gøre det i folkeskolerne, at man siger: fra første klasse til sjette klasse, må I ikke bruge ChatGPT. Så trækker vi det ind i undervisningen og begynder at bruge det og arbejde med det og I skal forstå begrænsningerne. I skal vide, hvad det er, hvad det kan, og hvad det ikke kan. Det tror jeg må ende med at være løsningen.
AI-Portalen: Hvis du skulle komme med et bud på hvad der er ved at ske inden for den nærmeste fremtid – hvad er det for nogle forandringer vi vil se?
Peter Svarre: Det jeg kigger på, når det handler om kunstig intelligens, det er det grundlæggende, disse maskiner kan. Det er mønstergenkendelse. Det, der er interessant ved generative AI’er, der kan lave tekst og billeder, det er, at der også er noget andet de kan, Noget andet som er beslægtet med mønstergendkendelse. De kan også skabe mønstre. Så nu har vi mønstergenkendere og vi har mønsterskabere. Hvis man skal se på, hvor det er i samfundet, der vil ske det, man i gamle dage kaldte disruption, hvor folk vil blive arbejdsløse og jobtitler vil ændre sig, så skal man kigge efter de steder, hvor folk har arbejdet med mønstergenkendelse og mønsterskabelse på et niveau, hvor maskinerne kan være med.
Mønstergendkendelse, det er at man behandler store mængder af data og prøver at finde nogle mønstre i det. Det klassiske eksempel er selvfølgelig radiologer, som kigger på mønstre på røntgenbilleder eller en MR-skanning af en hjerne og kigger på, om der er en tumor eller ingen tumor. Er den godrettet eller er den ondartet? Det er noget af det, som kunstige intelligenser har været gode til i 10-15 år efterhånden. Mønsterskabelse, at skrive tekster til sociale medier, som i virkeligheden, måske mere bliver læst af søgemaskiner eller bliver læst meget hurtigt. Det skal ikke indeholde den helt store grad af kreativitet, men skal bare indeholde nogle bestemte mønstre. Den skal indeholde nogle bestemte ord, der skal formuleres på en bestemt måde, så det henvender sig til folk Det er den type opgaver, hvor jeg vil sige, der kommer til at ske nogle forandringer.
AI-Portalen: Og hvis du skal prøve at blive endnu mere konkret, det er selvfølgelig svært, når vi ikke kender fremtiden, men hvad er det for nogle muligheder, du ser i den her teknologi?
Peter Svarre: Der er flere interessante ting ved kunstig intelligens. Det ene er at tage det kedelige arbejde. Vi kender allerede til automatisering. Vi har haft maskiner, der har automatiseret, siden industrialiseringen for 150 år siden,. Det, de har automatiseret, har bare været manuelt arbejde. Fysisk opslidende, hårdt, men også vildt kedeligt manuelt arbejde. Altså f.eks. at grave et hul i jorden. Dengang skulle man have en skovl eller en spade og så stod man og gravede i flere dage. I dag kan en gravemaskine grave hullet. Det samme sker med kunstig intelligens. Det er en automatisering af vidensopgaver, opgaver hvor man sidder og laver noget kedeligt og meget repetitivt. Et eksempel fra min egen hverdag. Jeg blev af en institution bedt om at lægge mit CV ind en skabelon, de brugte. Jeg har jo travlt, så jeg spurgte om de ikke bare kunne gå ind på min LinkedIn-profil. Nej, det skulle ind i den der skabelon. Jeg endte med at tage og copy-paste alt teksten fra min LinkedIn-profil ind i ChatGPT og bad den tage den total ustrukturerede tekst og lægge det ind i deres skabelon. Og oversæt det så lige til dansk. Det gjorde den på 30 sekunder og der sparede jeg to timer.
Derudover vil det betyde effektiviserint. Der er ting man vil kunne gøre hurtigere. Man vil slippe for nogle kedelige opgaver. Den anden ting, er at billedskabende kunstig intelligens, Midjourney, Firefly og Darly osv. ikke er vanvittigt kreative i sig selv. Men de kan godt bevæge sig ud i nogle hjørner, som er lidt overraskende på en eller anden måde. Så man kan godt bruge dem som indspark til kreativitet, hvis man er gået koldt på sin blanke side
Der er nogle ret reelle faldgruber. Visse arbejdsopgaver bliver overtaget af kunstig intelligens og det kan skabe noget arbejdsløshed, fordi der er nogle job, der bliver overflødige.
AI-Portalen: Hvordan ser du den udvikling?
Peter Svarre: Den engelske økonom, John Maniard Keynes, skrev i 30’erne et essay, der handlede om automatiseringen og al den moderne industrielle teknologi, som kom i den periode. Han skrev, at om 100 år – altså sådan cirka i dag – vil vi kun arbejde 15 timer om ugen. Det fik han så desværre ikke ret i.
Det der sker økonomisk set er, at kunstig intelligens gør nogle arbejdsopgaver overflødige. Da jeg startede min karriere for 25-30 år siden, sad jeg på en avisredaktion og der var der en kvinde, vis eneste job, det var at lave frit skrabning, som det hedder. Det vil sige, tage billeder af mennesker, og så fjerne baggrunden, så man kunne sætte billederne ind på en avisside – uden baggrunden. Det var faktisk det eneste, hun lavede, dag ud og dag ind. Det kan en kunstig intelligens og det har de kunne i et par år efterhånden. Forskellen er, at de kan gøre det på et halvt sekund. Det betyder, at det job i dag er fuldstændig forsvundet. Det der sker i en økonomisk sammenhæng er, at så begynder vi bare at efterspørge nogle andre ting. Hendes ressourcer bliver frigjort til noget andet. Avisen bliver mere effektiv. Den kan måske tjene flere penge eller lave flere aviser. Så folk bliver rigere på grund af den effektivitet, så stiger efterspørgslen og der vil blive efterspørgsel efter hendes jobfunktion et andet sted. Men der er ingen tvivl om, at hvis hun synes, at hendes liv er at være fritskraber, så vil hun have et problem. For hun skal selvfølgelig redefinere sig selv. Jeg tror, faktisk, at hun er blevet havearkitekt. Så udfordringen er ikke så meget, at vi bliver arbejdsløse på en masseskala, som Keynes forestillede sig. For det, der sker i det kapitalistiske system er, at udbud og efterspørgsel bare rykker rundt og så ender der med at være noget efterspørgsel efter arbejdskraft nogle andre steder. Det er der udfordringen ligger. For der kan være mennesker, der har arbejdet i 30 år med at være fritskraber eller som radiolog på et hospital og lige pludselig får at vide, at de ikke har et job mere og så skal de pludselig lave noget andet. Du skal være influencer, eller du skal være barista, eller du skal være podcastvært. Det kan godt være svært for nogle mennesker at indstille sig på det. Det kræver faktisk også noget af samfundet. Fordi det ofte betyder, at de her mennesker vil være arbejdsløse et par år før de finder ud af, at de bliver nødt til at lave noget andet. Det bruger de måske to eller tre år på i efteruddannelse, til at blive havearkitekter eller hvad det nu er. Og nu er der gået fem år, hvor samfundet har skullet forsørge dem.
Derfor er man nødt til at have et samfund, der er indstillet på den slags forandringer. Når man kigger på Danmark, så har vi ikke et af de dårligste samfund i verden til at løse den slags problemer. Velfærdsstaten er egentlig ret god til at løse det. På den anden side må jeg sige, at velfærdsstaten er lidt rusten og trænger til lidt olie, men jeg tror ikke, at er fuldstændig uløselige for det danske samfund. Der er andre samfund, hvor jeg tror det skift vil være værre.
AI-Portalen: Det var en status på, hvor vi er i dag med teknologien. Jeg tænkte på til sidst, om vi kunne kigge lidt frem i tiden. Det bliver selvfølgelig spekulation i et eller andet omfang, men hvis vi nu siger, om 50 år, hvordan ser vores samfund så ud. Hvad er det for nogle ændringer, der er sket, hvad er det for nogle ændringer, vi har gjort eller burde have gjort?
Peter Svarre: Jeg håber på at har vi et langt mere modent forhold til teknologi om 50 år. Der er ingen tvivl om, at hvor de her teknologier, der skriver tekster og laver billeder, der i dag er banebrydende og revolutionerende, vil være noget, som man ikke tænker nærmere over. Det vil være fuldstændig integreret i den måde, vi arbejder på. En af de ting, jeg taler meget om – og det ligger måske ikke 50 år ude i fremtiden, men måske nærmere 5-10 år ude i fremtiden – det er, at internettet, som vi kender det i dag, vil forsvinde. Ideen om, at hvis man skal vide noget, så går man på Google og får måske 20 resultater. Når de her kunstig intelligenser for alvor begynder at virke, kan man godt forestille sig, at det ikke er sådan, det kommer til at fungere længere. Hvis man fx skal bestille en rejse, så kan man sige til sin personlige AI-assistent, at man skal ud at rejse. Jeg vil gerne til Sardinien og det skal være med min familie. Du kender min familie allerede, du ved hvem vi er, og hvilke hoteller, jeg godt kan lide. Kan du ikke lige anbefale fire hoteller, jeg godt kan lide på Sardinien. Så går den ud og leder i nogle millioner af data, og præsenterer så fire hoteller, jeg kan vælge imellem og så booker jeg lige U27. Det der er interessant ved det, er at man ikke går på Google i den proces og det er jo grunden til, at Google er sådan lidt i panik lige for tiden. Man besøger heller ikke hjemmesider, og hvis man kigger lidt på, hvad folk laver ude på det danske arbejdsmarked og andre steder i verden, er der ret mange mennesker, der sidder og laver hjemmesider.
Det er muligt, at hjemmesiden også fuldstændig vil forsvinde, for hvad skal vi så med hjemmesider, hvis vi bare har en personlig assistent, der præsenterer resultater for os? Næste spørgsmål er så, hvad skal vi så med de der computere med et tastatur og skærm? Vi har sikkert stadig brug for skærme, men dem får vi måske op i nogle briller i stedet for. Men hvad skal vi med det underlige interface med et tastatur? Det kan også være, at det forsvinder, så vi i virkeligheden bare taler med vores computere.
Der er masser af firmaer, der forsker i interfacet mellem computer og mennesker eller hjerner og mennesker. Elon Musk har jo fx Neuralink, der vil forbinde hjerne direkte med computeren. Jeg tror ikke, det er usandsynligt, at man om 50 år har en eller anden form for teknologi, der kan aflæse, hvad der foregår i hjernen, så vi heller ikke længere tale med vores computere. Det er jo også et lidt primitivt interface. Måske kan vi bare tænke på den der rejse til Sardinien, lukke dine øjne og visualisere hvad du gerne vil i din sommerferie. Det er noget med strand, det er noget med at dine børn er glade, det er noget med en pool, og så, bum, så er der en kunstig intelligens, der mønstergenkender og siger: Her er fire hoteller. Der er det i Thailand, der er det i Sardinien, som vi kan anbefale til dig,
AI Portalen: Hvis man nu skal hæve det op på et samfundsplan, kan du sige noget om, hvilke konsekvenser den her form for teknologi vil have haft?
Peter Svarre: På det samfundsmæssige plan, tror jeg, at vi kommer til at have en masse nye jobtitler og der er det er virkelig svært at sige, hvad er det for nogle jobs, der forsvinder. Det er noget med mønstergendkendelse og mønsterskabelse. Det vil sige, radiologer, jurister, skolelærere. De kommer til at blive ramt af det her. Men hvad er det så for nogle nye jobs, der kommer til at være efterspørgsel efter? Det eneste, man kan sige med ret stor sikkerhed, det er, at det bliver nogle jobs, som ikke handler om mønstergenkendelse og som handler om at være meget menneskelige og have menneskelige interaktioner. Nogle gange siger jeg, at fremtidens jobs er influencer og barista, som i virkeligheden er to jobs, som er virkelig svære for computer at lave. Hvis jeg spørger dig, hvad laver en barista?
AI-Portalen: Han laver kaffe.
Peter Svarre: Det er standardsvaret, men det er jo i virkeligheden ikke det, en barista laver. For det at lave kaffe kunne man også godt lære en robot relativt hurtigt. Men baristaen er til stede på en café for at skabe en menneskelig stemning og interagere med dig, når du kommer ind. Jo mere cool baristaen er, jo mere betaler du for kaffen. Du betaler 15 kroner for kaffen på et sted med robotagtig barista et, men hvis der er en super cool barista på et super cool sted på Vesterbro, så betaler du 45 eller 50 kroner for en kop kaffe. Så der er penge i at være menneskelig og ikke robotagtig. Det tror jeg virkelig. Hvis du havde spurgt mig for 30 år siden, så ville jeg f.eks. ikke have sagt influencer eller podcast-vært, som nogle af de nye jobtitler. Det kunstige intelligenser er gode til, det er mønstregenkendelse og det bliver alle den type jobs, hvor der ikke er mønstre, hvor det handler om menneskelige interaktioner, som de ikke kan genskabe.
Share