Interviews

Overflødsøkonomi eller revolution


   Læsetid 8 minutter
Array

Anders Bæk er en person med stor viden indenfor teknologi trends. Han er foredragsholder, paneldeltager i Millionærklubben podcasten, blogger, podcaster og investor med særlig interesse i teknologi trends. Tidligere på året debuterede han som forfatter med ”AI Epoken”, hvor han meget konkret ser på de udviklinger på AI-området, der vil definere vores samfund i fremtiden. Og det han ser, er en verden ude i fremtiden, hvor penge muligvis har mistet meget af deres værdi og hvor den menneskelige præstation er i centrum.

Bæk er uddannet civilingeniør i software og forretningsudvikling og det er i høj grad det, der adskiller ham fra andre ”futurister” og deres forudsigelser om fremtiden. Han kan dokumentere sine resultater med de penge han har tjent. “Aktiemarkedet er utrolig effektiv feedback-maskine til at teste om ens fremtidsforudsigelser holder stik. Hvis man er god til at spotte fremtidens teknologi-trends, så vil man ofte også være god til at plukke fremtidens store tech-aktier” siger han.

Som det tidlige internet

Vi ser ind i en eksponentiel udvikling på AI området. AI modeller vil allerede på kort sigt blive i stand til at gøre næsten alle de opgaver, som mennesker udfører i dag. Og de vil gøre det hurtigere end vi er i stand til at gøre det. ”De projekter der før i tiden kunne tage flere timer, dage eller uger, kan nu laves på relativt kort tid”, siger Bæk.

Og det er kun begyndelsen, for AI-teknologien er stadigt på et meget tidligt stadie, hvor vi ser en masse fejl og begyndervanskeligheder. ”Hvis man skal forstå modenhedsniveauet for AI teknologien, så er vi jo kun der, hvor internettet var i midten af 90’erne,” siger Bæk. ”Det var de her mærkelige bip lyde og man skulle bruge modem og telefonforbindelse, så folk ikke kunne ringe til én, når man var på nettet. Men på ganske kort tid gik det fra at være noget makværk til noget vi ikke kan leve uden.”

Men den eksponentielle udvikling af teknologien gør det også utroligt svært at forudsige konsekvenserne og de forventninger vi har, i dag vil formodentligt blive gjort til skamme indenfor bare få år.

Det var de her mærkelige bip lyde og man skulle bruge modem og telefonforbindelse, så folk ikke kunne ringe til én, når man var på nettet. Men på ganske kort tid gik det fra at være noget makværk til noget vi ikke kan leve uden.

Menenskefokuseret arbejde

For blot ti år siden havde vi en række forventninger til, hvad konsekvenserne af automatisering ville blive. Det vil særligt være ufaglært arbejde som rengøringsmedarbejdere og lagerarbejdere, der ville se deres stillinger overtaget af AI-modeller. ”I dag ved vi, at det er mange af de faglærte, de kreativt tunge arbejdstyper, der er i skudlinjen,” siger Bæk.

Men allerede om blot 10 år ser verden helt anderledes ud, mener Bæk. ”Den næste store trend vi ser ind, er real world AI. Det er selvkørende biler og det er humanoide robotter, som flere af de store tech giganter er begyndt at arbejde på.”

Bæk er overbevist om, at robotter kommer til at spille en afgørende rolle i vores samfund. Robotter, der kan lave de huslige pligter, indkøb, madlavning osv. Men det betyder også, at de kan bruges som fabriksarbejder, butiksansat eller håndværker.

Det betyder ikke i første omgang, at mennesket bliver skåret helt ud af ligningen. For der en type jobs, som maskinerne ikke kan overtage, mener Bæk. Det er det han kalder de menneskefokuserede jobs. 

Det er erhverv som sygeplejersker, pædagoger og folkeskolelærere. ”Jeg er ikke i tvivl om, at vi for eksempel på sygehusene, ser at der kommer en masse robotsygeplejersker eller robothjælpere. Men det bliver mere sådan, at hver sygeplejerske har 10 robothjælpere, for denne her menneskelige kontakt tror jeg AI vil have meget svært ved at erstatte.

Jeg er ikke i tvivl om, at vi for eksempel på sygehusene, ser at der kommer en masse robotsygeplejersker eller robothjælpere. Men det bliver mere sådan, at hver sygeplejerske har 10 robothjælpere, for denne her menneskelige kontakt tror jeg AI vil have meget svært ved at erstatte.

Fra inflation til deflation

Hvis AI virkeligt når til et punkt, hvor den vil kunne overtage stort set alle opgaver fra os, så vil det også betyde, at det bliver en arbejdskraftgenerator og vi vil have ubegrænset arbejdskraft. Det vil betyde at output for hvert enkelt firma vil eksplodere over de kommende år, mener Bæk. ”Vores kapitalistiske samfund er organiseret efter udbud og efterspørgsel. Når efterspørgslen forbliver nogenlunde den samme, men udbuddet bare eksploderer, så vil priserne falde,” forklarer Bæk.

Det er det, man kalder deflation, som er den modsatte situation af det, vi har oplevet de sidste år, hvor priserne er steget som et resultat af faldende udbud på grund af problemer med forsyningskæden.

Nogle spekulerer endda i, at det ikke bliver en Universal Basic Income, men faktisk bliver en Universal High Income på niveau med nuværende direktørlønninger

Anders Bæk ser en mulig fremtid, hvor indtjeningen i de enkelte virksomheder vokser eksplosivt og samtidigt ser han udviklingen af en overflodsøkonomi på samfundsniveau. Men eksplosiv vækst i den private sektor er ikke nødvendigvis det samme som generel samfundsmæssig overflod i et kapitalistisk samfund. På linje med en række sociologer og økonomer mener han dog, at det vil føre til en omfordeling af overskuddet. ”Vi vil få en form for skat på brug af AI,” siger han. ”I modsat fald stor vi overfor den Franske Revolution version 2.”

De virksomheder, der bruger AI-modeller til at øge omsætningen voldsomt, vil blive beskattet og kanaliseret over i en form for borgerløn eller det man kalder Universal Basic Income eller bare UBI. ”Nogle spekulerer endda i, at det ikke bliver en Universal Basic Income, men faktisk bliver en Universal High Income på niveau med nuværende direktørlønninger,” siger Bæk.  

Det pengeløsese samfund

På den måde ser Bæk en sandsynlighed for, at pengene engang i fremtiden i realiteten vil miste meget af deres værdi og at det vil føre en form for pengeløst samfund. Men det betyder også, at vi som mennesker skal til at se på os selv, på en anden måde og redefinere vores formål. Som mennesker har vi en tendens til gerne at ville vise vores succes ved at gå i dyrt tøj, med dyre smykker eller køre i dyre biler. Men hvis den type statussymboler bliver alment tilgængelige, så mister de samtidigt også deres værdi. Det vil 

Derfor vil fokus, ifølge Bæk, skifte til at fokusere på selve mennesket. Store menneskelige præstationer vil blive statussymboler.

Det kan være, at de olympiske lege i stedet for at blive afholdt hver fjerede år, bliver afholdt en gang om måneden”, foreslår Bæk. ”Det kan være, at de bliver afholdt i hver by.

Vi vil fokusere på vores hobbyer, skabe kunst og litteratur. Og måske vil vi også på lang sigt bevare de menneskefokuserede jobs. Det vil også være en mulighed for at skille sig ud som individ, ligesom gennem frivilligt arbejde. 

Anders Kær er udover at være forfatter investeringsrådgiver, paneldeltager i Millionærklubben og tech- og ai-blogger på www.andersbm.dk.

0 notes
66 views

Write a comment...

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *