En anmeldelse af Christian Haves “Kunstig Intelligens – Kunstens storhed og fald.”
Vi har her på AI-Portalen tidligere anmeldt både Nick Allentofts ”Chatbottens Revolution” og Christiane Vejløs ”Argumenter for mennesker”. Begge har det til fælles, at de ikke tekniske bøger og dermed tilgængelige for alle. De har også det til fælles, at de har en generel tilgang og at de begge er skrevet på dansk af danske forfattere.
Endnu et bud på en dansk bog om AI er Christian Haves ”Kunstig Intelligens – Kunstens storhed og fald”. Udover det danske, så har den det til fælles med ”Chatbottens revolution”, at den er skrevet i samarbejde med ChatGPT.
I modsætning til Allentoft og Vejløs bøger, så har Christian Haves bog et specifikt sigte og en specifik tilgang til AI. Haves ærinde er at udforske forholdet mellem kunst og AI. Som de fleste bøger om AI, så starter Have med den obligatoriske indflyvning på AI – her starter vi ved hieroglyfferne. Og det gør vi fordi det han taler om egentligt, er kunsten som en formidlingsform og den historiske gennemgang går fra Akhenaton (Ægyptisk farao) hans hieroglyfbaserede storytelling/propaganda og Gutenberg og trykpressen over Joseph Goebbels og radioen og frem til i dag, hvor vi alle er blevet content-producenter og vores værdier er sat under pres. AI, konstatere Have, kan både gøre os til ”store kunstnere”, men også til værdiforladte, men forbundne Tik-Tok’ere uden et dybere formål.
Efter den historiske tager vi den tekniske indflyvning. Efter en i øvrigt ret god beskrivelse af algoritmer for ikke-matematikere tager Have os med rundt på en tur i den generative AI’s applikationer og de enorme investeringer, der er med til at tegne et billede af en teknologi i eksplosiv vækst.
Her kommer Christian Have til det centrale omdrejningskunst i bogen, det kreative mandat, der indtil nu har ligget hos mennesket. Det kreative mandat er skabt gennem de menneskelige sanser, der ”vækker en forståelse for naturen og naturkræfternes lovmæssigheder”, som Have udtrykker det og han siger videre ”Det er netop sanserne, som overhovedet gør det muligt for mennesket at producere og nyde kunsten.” Det er præcis menneskets eneret på denne evne, som AI ifølge Have sætter spørgsmålstegn ved.
For er det, som kommer ud af den generative AI kunst eller mere præcist er det kunst, hvis vi lader os selv rive med og betegner det som kunst? Det er i hvert fald ikke en selvstændig eller unik kreation i den forstand, at den er fremkommet spontant af sig selv. Det er kun opstået ved menneskelig mellemkomst i form af en prompt. Men selve samarbejdet slører, hvem der egentligt er kommet på ideen – mennesket eller maskinen.
Man kan sammenligne AI med en pensel, altså et værktøj, som kunstneren bruger til at formidle sin kunstneriske ide. Og er det så mere eller mindre kunst end andre værker produceret med hjælp af pensel, tekstbehandling eller måske svejseapparat?
Og svaret ligger ifølge Christian Have, i anvendelsen af de generative AI’ers output og derfor mener han, at deklarationen at brugen af AI i kunst såvel som formidling er afgørende. ”Kun via tydelige varedeklarationer kan vi sikre os, at kunsten og kulturen ikke blot bevarer sin samfundsmæssige værdi, men potentielt også stiger i værdi – både mentalt, i sin relevans og økonomisk.”
Christian Haves bog er et udmærket oplæg til videre diskussioner om brug af AI ikke bare indenfor kunst, men på alle områder, hvor AI mens jeg sidder og skriver dette og du sidder og læser dette er i fuld gang med at omskabe vores verden. Den giver et godt øjebliksbillede af, hvad mulighederne er for brugen af AI og lægger op til en reflekteret tilgang til emnet.
Hvis du er interesseret i krydsfeltet mellem kunst og AI, så er dette foreløbigt stedet, du skal gå hen for få input til din stillingtagen. Og bogen er i øvrigt også udmærket til at give et generelt input til debatten om brugen af AI i det hele taget.
Share