Malene Grandjean er vicedirektør på Nordvestsjællands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser (NEG) og her kender man godt historien om at eleverne bruger kunstig intelligens til at snyde, men det er der ikke noget nyt i. På NEG vil de meget hellere tale om, hvordan man inddrager kunstig intelligens i undervisningen og i administrationen og give både elever og ansatte den digitale dannelse, som fremtiden fordrer.
Hun vil gerne være med til at bringe den omfavnende og dog kritiske tilgang til teknologien bredere ud i samfundet.
Hvorfor du har valgt at gå ind i arbejdet med tænketanken KITEK. Hvad er din personlige motivation for det?
Min motivation er, at vi faktisk er meget gode på Nordvestjyllands Erhvervs- og Gymnasieuddannelser til at omfavne ny teknologi og herunder også AI. Og derfor er det rigtig fint at sparre med andre, der har den samme tanke.
Desuden tænker jeg, at der kan være en gevinst i forhold til nogle af de erfaringer, vi har gjort hos os, hvor vi har lavet en fuldskala implementering af kunstig intelligens på vores uddannelser.
Ikke, at vi har gjort det tvunget, at man skal anvende det, men vi har sat det til rådighed som et redskab, og vi har givet kompetenceudvikling. Der kommer nogle erfaringer, som måske andre virksomheder kan gøre brug af, dels i forhold til, hvordan man kan skabe en forandring, dels i forhold til, hvor kan det være et hjælpsom redskab.
Hvor er det, du ser på samfundsplan, at AI kan komme til at spille en afgørende rolle?
Jeg ser det faktisk rigtig mange steder. En af stederne er, at vi kan øge vores kvalitet i det arbejde, vi udfører. Ikke fordi AI er mere begavet end også nødvendigvis, men fordi, at den vil være et rigtig fint supplement, når vi skal udføre forskellige arbejdsopgaver. Man kan sige, at man får en ny kollega, man kan sparre med konstant eller sætte det til at lave noget rugbrødsarbejde, vil betyde, at vi kan øge kvaliteten af den måde, vi løser vores arbejdsopgaver på.
Og det får betydning for samfundet. Det gør det i forhold til bedre produkter, det gør det i forhold til øget trivsel, det gør det i forhold til øget arbejdsglæde og det gør det i forhold til en bedre bundlinje. Der er også et andet perspektiv på et samfundsplan, som jeg tænker er ret afgørende. Fx tale til tekst og tekst til tale,
som har fået nogle helt nye perspektiver i sig inden for det sidste bare halve år med kunstig intelligens. Det kan simpelthen sikre, at ordblinde kan få forløst deres udvikling og karrierepotentiale på en endnu bedre måde, end det har været tilfældet tidligere.
Desuden ved vi også godt, at den manglende sociale mobilitet og uddannelsesmæssig mobilitet på landsplan, den har vi haft svært ved at gøre ned ved de sidste 20 år.
Der har været iværksat rigtig mange tiltag. Og alligevel flytter vi ikke rigtigt i forhold til at sikre, at børn og unge, der kommer fra uddannelsesfremmede hjem rent faktisk gennemfører en uddannelse. Der er lavet masser af undersøgelser af, hvordan familien og hjemmet er med til at generere rigtig meget læring, dannelse og viden. Blandt andet i forhold til, hvad der bliver snakket om ved spisebordet. Og det er jo netop derfor, at social mobilitet er så svært. Så selvom vi sætter ind i hele uddannelsessektoren i forhold til hjælp og støtte, så kan vi aldrig blive en erstatning for al den læring, der kan foregå i hjemmet, hvor man kan sparre og også vise en blufærdighed i forhold til at turde og stille dumme spørgsmål igen og igen og igen. Og selvfølgelig vil man få svar på det.
Der tænker jeg, at kunstig intelligens kan være en sparringspartner, en der kan hjælpe med at tygge komplicerede faglige stof igennem. Og forhåbentlig måske med tiden kunne bidrage til den uddannelsesmæssige mobilitet, som vi har efterspurgt i rigtig mange år.
Nu har du været lidt inde på det, men jeg kunne godt tænke mig at høre lidt mere præcist omkring jeres arbejde med AI.
Vi traf en beslutning om, at alle vores knap 400 ansatte skulle have lov til at få en betalt version af ChatGPT fra august måned, og i første omgang frem til jul, hvis de ønskede det. Og så har vi tilrettelagt en stribe kursusforløb, nogle fysiske og nogle online, som er et tilbud til at blive opkvalificeret. Dels til bare at forstå, hvad kunstig intelligens er. Dels til at kunne finde ud af, hvordan det kan være et hjælpsomt redskab i dagligdagen. Man kan sige, at hos os har vi måske 70-80 procent af undervisere, og de øvrige står med forskellige typer af praktiske og administrative funktioner. Derfor var der to spor, et undervisningsspor og et administrativt spor. Det betyder også, at man hopper på de kursusgange, som relaterer sig til noget, hvor man tænker, det kan jeg måske bruge i min hverdag. Det er ikke sådan, at vi har tvunget alle medarbejdere til at bruge det, men vi vil gerne have, at der bliver skabt en viden og en nysgerrighed i hele organisationen i forhold til, hvad kunstig intelligens kan. Og i den forbindelse udgiver vi faktisk noget, vi kalder fredags AI. I dag er der udkommet skriv nummer to, hvor der er eksempler på prompts, både når man kan bruge dem i fritid, men også noget, man kan bruge af arbejdsrealiteter og så en lille smule nyheder. Det er en simpel A4-side, som udkommer hver eneste fredag i denne her periode frem til jul.
Du er også lidt inde på det i forhold til eleverne og deres brug. Fordi den historie, vi som regel får, det er jo den her med, at ChatGPT bliver brugt til at snyde.
Ja, det gør den selvfølgelig også. Altså der har eksisteret snyd altid. Da jeg selv gik i folkeskolen og var til færdighedsregningstest, hvor man ikke måtte have noter med, der ved jeg, at rigtig mange havde en masse formler og udregninger på indersiden af penalhuset.
Så snyd har altid eksisteret, og det bliver selvfølgelig mere raffineret med kunstig intelligens, den måde, man kan snyde på. For os at se, der handler det om, at vi skal være endnu skarpere på den digitale dannelse, som vi giver eleverne, og den kritiske sans, der er forbundet med digital anvendelse og det at tage nye teknologier til sig.
Vi har jo set det allerede for 15-20 år siden, da internettet blev bedre og bedre, og særligt de sidste 10 år, at der er nogle nye måder, man kan snyde på. Der kan man sige, at vi faktisk er vant til at håndtere det her, og det skal vi i virkeligheden bare fortsætte med. Noget af det, vi har gjort konkret hos os, det er at bede eleverne om at lave en bestemt type opgave selv,
og så bede dem om at få ChatGPT til at lave præcis den samme opgave. På den måde kan vi bruge det direkte i en undervisningssituation og spørge, hvad er I faktisk bedre end ChatGPT til? Og hvad er ChatGPT bedre end jer til? Kan vi så lære noget af det output, som I har fået fra ChatGPT til? Hvordan kan I lave et tredje produkt, som er endnu bedre? Hvordan kan man skabe læring mellem at pludselig have fået to udgaver af besvarelser, og så lave noget der er endnu bedre?
Så vi tager det til os og sikrer, at vi har den digitale dannelse med også. Hvad er eleverne så gode til, og hvad er ChatGPT god til? Der er rigtig mange forskellige ting. En af de steder, hvor man kan sige, at ChatGPT er et godt redskab, er at den er en sprogmodel. Den skriver korrekt.
Den skriver i et let forståeligt sprog, typisk. Den er god til at få pointer frem, men også at kapsle dem ind i afsnit, så det er meget overskueligt. Og der er typisk en fin opbygning af teksten. Der kan de virkelig lære noget. Så struktur og opbygning og korrekt sprog.
Der hvor eleverne er de rigtig stærke, det er eksempelvis til at gå i dybden, til at læse tekstnært, til at komme med konkrete eksempler. Det kan ChatGPT faktisk ikke helt på samme måde. Det bliver mere overfladisk. Så på den måde kan de nogle forskellige ting.
Jeg ved også, at nogle af vores lærere har prøvet at starte med at bede dem om at få ChatGPT til at lave noget. Så skal de faktisk ikke selv lave noget til at starte med, men de skal forholde sig kritisk. De påtager sig faktisk lærerrollen, og konstaterer, at her har den gjort noget forkert, og der siger den noget, der ikke er ordentligt gennemskueligt,
og her mangler den ordentlig dokumentation. Og så bruger de det som en brødtekst, hvor de i virkeligheden kommer meget dybere, men de får også skærpet deres blik på det teoretiske, fordi de synes faktisk, det er lidt fedt at finde fejl, eller noget, hvor man kunne være bedre end ChatGPT og det får egentlig relativt hurtigt en fornemmelse af.
Det er jo sådan med alle teknologier, at jo skarpere du selv er, jo mere kan du få ud af det. Så det betyder også, at her der er også en forskel på, hvordan vores elever kan bruge det. De elever, der er superskarpe i et fag, de kommer til at kunne bruge det enormt konstruktivt, og hvor de virkelig kan trække det ud af ChatGPT, som har en effekt. Og de elever, som har sværere ved det, der er det vores opgave at lære dem det, fordi de kan det ikke af sig selv.
Hvordan kan vi sikre, ikke bare eleverne, men at vi alle sammen får den her digitale dannelse?
I mandags havde vi fx et online-kursus for alle vores medarbejdere, som handler om etik og GDPR. Heldigvis kan man sige, med de nye GDPR-regler, som nu efterhånden er gamle,
der tog vi et meget, meget vigtigt skridt i forhold til at sikre en fornuftig anvendelse og hvordan sikrer vi personfølsomme data også i et digitalt spor. Hvis man skal sende noget ud til flere, som fx et eksempel en klage, så skal man rense det i henhold til GDPR. Altså, man skal rense det for personfølsomme data. Og hvis man er usikker på, hvad er personfølsomme data, så kan man altid trykprøve det ved at sige, kunne jeg hænge denne tekst op i vinduet, nede ved en gågade, og så lade alle kigge på den uden man kunne gennemskue, hvem handler det her om? Hvem drejer det sig om? Og er der nogen, der kunne blive stødt? For hvis man er usikker på, om der er nogen, der kunne blive stødt, så skal man gå teksten igennem igen. Og det er faktisk den samme adfærd, vi skal have med ChatGPT. Det, som vi bruger kunstig intelligens til, det kommer, som det meste i hvert fald er sat op i nu, det kommer til at blive spredt på nettet, og derfor skal vi være meget omhyggelige med, hvad vi deler med kunstig intelligens.
Der er også, kan man sige, en udvidet digital dannelse for alle os ansatte og voksne, i forhold til, hvordan vi bruger dem. Så har vi også en skærpe opmærksomhed på, at vi godt ved, at både HR og administrativ personale og ledelser og koordinatorer, måske kan finde stor glæde af at bruge ChatGPT til at danne et beslutningsgrundlag. Og der er det enormt vigtigt at holde fast i, at det aldrig er en maskine eller kunstig intelligens, der træffer beslutninger. Den kan være med til at generere et grundlag på baggrund af det, man har bedt den om at generere. Men det er altid et menneske, der træffer beslutningen. Og det betyder også, at det er et menneske, der afsender. Så det her med at få hjælp til at svare på en mail, der er det stadigvæk den, der sender mailen, der er ansvarlig. Så det er ret vigtigt. Og det er noget af den digital dannelse, som vi har en skærpet opmærksomhed på lige nu.
Hvor ser du ellers de største dilemmaer i forbindelse med udbredelsen af AI, og hvordan skal vi takle dem?
Der er rigtig mange forskellige dilemmaer. Et af de dilemmaer, som står lige for, det er i virkeligheden dels angsten for at miste ens job. Der er simpelthen nogen, der tænker, Gud, kan den tage mit arbejde? Og der jeg tænker, nej, der er ikke blevet færre revisorer, fordi der er kommet superskarpe programmer til at hjælpe med bogholderi og revisorernes arbejde. Men det er stadigvæk en udfordring. Hvis man har en følelse af, at den kan tage ens arbejde, kunstig intelligens, så er det jo en bekymring, vi skal tage alvorligt.
Der er en anden ting, der handler om, at kunstig intelligens allerede er her, men lige om lidt kommer det for alvor til at tage fat. Det er begyndt at ændre vores måde at arbejde på. Og når vi ændrer vores måde at arbejde på, og vores måde at løse opgaver på i vores arbejde, så vil det også ændre på vores professionsidentitet. Hvem er jeg så, når jeg går på arbejde? Hvad er min kerneopgave? Hvad er mine kernekompetencer? Og det betyder altså rigtig meget for langt de fleste mennesker. Professionsidentitet er som alt andet identitet, det ændrer man ikke endnu over natten. Så selvom man tager en teknologi til sig, og måske er rigtig hurtig til det, så vil det tage tid at få professionsidentiteten til at følge med, og på denne måde inkorporere kunstig intelligens. Det skal man have en opmærksomhed på, fordi der er indbygget dilemmaer i det.
Hvordan ser du AI som et værktøj til at løse mere brede og samfundsmæssige udfordringer? Og hvilke områder tror du, at ud over uddannelsen, som vi allerede har været inde på, at AI vil have største indflydelse?
Altså, jeg tror den vil have kæmpestor indflydelse på rigtig, rigtig mange områder. Vi ved jo allerede i forhold til hele medicinalindustrien, at kunstig intelligens har en kæmpestor betydning i forhold til at kunne generere en ganske fornuftig second opinion. Det her med, at den kan have et datamateriale og kende til eksempler på eksempelvis meget sjældne sygdomme på internationalt plan. Altså en viden, som man simpelthen ikke kan forlange,
at selv speciallæger i Danmark kan sidde inde med. Det kommer til at gøre en kæmpestor forskel. Så på hele sundhedsområdet kan det gøre en forskel. Så kan det også gøre en stor forskel i forhold til, at en af vores helt store udfordringer faktisk er mangel på arbejdskraft. Igen i morges meldte Dansk Industri ud der mangler 120.000 ansatte inden for deres område i løbet af de næste 10 år.
Så der er hele tiden rød alarmklokker, der ringer i forhold til, at vi ikke har nok til at opretholde vores velfærdssamfund i forhold til at passe de ældre, i forhold til hele sundhedssektoren og uddannelsessektoren. Vi har heller ikke nok til i virkeligheden at pleje vores produktionsapparater, vores industri. Så på den måde der tænker jeg, at kunstig intelligens kan være med til at lette nogle processer, der gør, at vi måske ikke inden for Dansk Industri kommer til at mangle 120.000 medarbejdere lige om lidt, men måske kun mangler 50.000 medarbejdere. Så der er rigtig, rigtig mange muligheder forbundet med kunstig intelligens.
Jeg kan selvfølgelig også godt se en masse farer. Der er særligt det her med ophavsret. Vi kan risikere at fordumme menneskeheden ved, at alt bliver overfladelæring og at der ikke kommer dybdelæring. Hvad sker der med de menneskelige relationer, hvis alt for meget er kommunikation med et ikke-menneske eller ikke-fysisk? Der sker faktisk også noget, når vi ikke kan aflæse et helt kropssprog. Så der er også en slagside af hele det her univers.
Hvad er det så for nogle ting, du godt kunne tænke dig, at et advisory board i KITEK arbejder med? Hvor er det, du mener, at du kunne gøre en forskel?
Altså for mig at se, handler det om, hvordan øger vi kvaliteten af den måde, hvorpå vi løser vores arbejdsopgaver bredt set. Det kan vi nemlig med AI. Og det kan vi levere sparring og inspiration til. Der er erfaringerne med at skabe øget kvalitet i måden, vi løser forskellige typer arbejdsopgaver på. Så det er det ene. Det andet er, hvordan kan vi skabe øget arbejdsglæde, ikke kun i vores egen virksomhed, men i alle mulige andre virksomheder, ved at sikre, at kunstig intelligens kan overtage kedelige, rutineprægede arbejdsopgaver, så vi kan frigøre tid og energi til kreativitet og til nytænkning hos vores medarbejdere. Og det tredje er, hvordan kan vi inspirere og stimulere andre til at omfavne AI som en teknologi, de kunne have lyst til at implementere på deres arbejdsplads. Noget af det, jeg kan bidrage med er, at jeg er skarp til forandringsledelse og alle de elementer, der ligger bag forandringsledelse, dels ledelseskommunikation, dels de strategiske greb, dels følgeskab, og kan man sige,
hele den psykologiske kontrakt, som i virkeligheden skal redefineres, når man laver noget, der virkelig er gennemgribende forandringer for organisationen.
Er der andre pointer, som du synes, det er vigtigt at understrege i den her sammenhæng?
Det er der måske i forhold til forandringsledelse. Der er måske en lille pointe, fordi der er nogle af de virksomheder, som står og tripper lidt på kanten, og afventer i forhold til,
hvor vidt de nu skal kaste sig ud i at implementere kunstig intelligens. Og mange af de ledere ved godt, at når man skaber den her slags forandringer, så kommer der også en masse modstandere. Det er forbundet med en masse bøvl. Der tænker jeg, at det er ikke forbundet med andet, eller anderledes bøvl, end alle mulige andre forandringer, hvor ens medarbejdere typisk grupperer sig i sådan tre store kategorier. Dem, som er forandringsivrige,
og som i virkeligheden bare venter på næste forandring, og elsker at løbe med alle de her nye ting. De er ikke bange for at løbe ned ad en blindgyde, for at løbe tilbage igen og så tage en ny vej. Og de skal have lov til at løbe derud. Vi kalder dem også typisk forandringsagenter, fordi de driver rigtig meget forandring. Så har vi hele den store midtergruppe, og det er den, man skal huske også at fokusere på, som leder, når man laver forandringer. Det er step by step, og det er ikke sluttrinet, man kigger på, man kigger bare på lige præcis det næste step. Og så er der den gruppe af medarbejdere, som en del ledere måske ikke holder lige så meget af i forandringsprocesser. De kan godt lide dem som mennesker og som medarbejdere, men som kan opfattes som trælse, fordi de forholder sig kritisk til forandringer, og de vil gerne holde fast i det eksisterende. Jeg plejer at sige, at vi skal elske de kritiske, fordi de sikrer langt højere kvalitet i vores forandringsprocesser.
Share