Analyse

Hvordan påvirker AI arbejdsmarkedet?


Kunstig intelligens (AI) er et begreb tæt forbundet med automatisering og overtagelse af forskellige opgaver. Automatisering har gennem tiden betydet, at mange opgaver er blevet overtaget af maskiner, men indtil nu har det ikke betydet en reducering i antallet at jobs. Tværtimod. Fra de første mekaniske væve, der satte gang i den industrielle revolution og fremad er der kommet mere arbejde. 

Implementeringen af AI på tværs af brancher vil betyde store muligheder for produktivitets- og effektivitets forøgelser, men samtidigt indebærer den også en risiko for øget arbejdsløshed og stiller store krav til arbejdsstyrken om øget omstillingsparathed, omskoling og efteruddannelse. AI-revolutionen vil både overflødiggøre en række arbejdsopgaver og samtidigt skabe en række ny funktioner og muligheder for at udvikle virksomheder og medarbejdere.

AI har allerede ændret arbejdsmarkedet

Tidligere teknologiske revolutioner, såsom den industrielle revolution og IT-revolutionen, har haft dybtgående konsekvenser for arbejdsmarkedet, der på mange måder ligner de forandringer, vi ser med AI-teknologiens fremkomst, men der er også markante forskelle.

Ligesom dampmaskinen og senere automatiserede fabrikker under den industrielle revolution reducerede behovet for manuel arbejdskraft, gør AI det samme i dag. For eksempel blev landbrugs- og tekstilarbejde stærkt reduceret i det 19. århundrede, da maskiner erstattede mange menneskelige opgaver. AI tager nu over på administrative opgaver og rutineprægede opgaver som dataindtastning og kundeservice, hvilket skaber en lignende forskydning af arbejdsfunktioner.

Tidligere teknologiske revolutioner skabte nye jobmuligheder, selvom de ødelagde andre. For eksempel skabte den industrielle revolution nye job inden for fabrikker og urbaniseringens infrastruktur, mens IT-revolutionen førte til en stor efterspørgsel efter softwareudviklere og IT-specialister. AI skaber også nye roller inden for dataanalyse, maskinlæring og AI-specialisering, og fremtidige job vil sandsynligvis være fokuseret på udvikling og styring af AI-teknologier.

AI går et skridt videre ved at automatisere kognitivt arbejde, såsom beslutningstagning og problemløsning. Hvor IT-revolutionen muliggjorde hurtigere kommunikation og information, tillader AI nu maskiner at tage “intelligente” beslutninger, hvilket udfordrer flere højere kvalificerede job, såsom inden for finansiel analyse og juridisk sagsbehandling.

Teknologiske fremskridt accelererer hurtigere i dag end tidligere. Mens den industrielle revolution tog flere årtier at forandre arbejdsmarkedet, sker AI’s indflydelse hurtigere, hvilket giver mindre tid til arbejdsstyrken til at tilpasse sig. Den eksponentielle vækst i AI’s kapaciteter, såsom maskinlæring og naturlig sprogbehandling, gør det sværere for nogle industrier og arbejdsfunktioner at omstille sig.

Særligt på kundeserviceområdet har vi oplevet hvordan chatbotter med skiftende held har overtaget dele af kundeservicefunktionen og det vil blot forsætte. De store sprogmodeller bliver i store spring bedre er tæt på at kunne yde lige så god service, som et menneske. Ifølge Dansk Industri anvender virksomheder i fremstillingsbranchen og sundhedssektoren AI til at automatisere processer som fx fakturahåndtering, dataindsamling og logistikoptimering. 

Hvilke brancher er det, der står overfor en massiv automatisering af opgaver? I første omgang er det produktivitet og fremstillingssektoren, hvor jobs som produktion, samlebåndsarbejde, maskinvedligeholdelse og inspektion står for tur. 

De fleste større supermarkeder har allerede i dag selvbetjeningskasser og der er ingen grund til at chatrobotter og lagerstyringssystemer og robotter ikke indenfor kort tid kan overtage en lang række af de opgaver, de i dag varetages af mennesker. Waymo køre allerede forsøg i Los Angeles med selvkørende taxier, førerløse lastbiler testes på lukkede baner og robotter til levering af varer er allerede på gaden. Men også bedre lønnede funktioner indenfor finansbranchen stor overfor ændringer. Analytikere, lånesagsbehandlere og administrative medarbejder vil se i hvert fald en del af deres funktioner overtaget at AI-systemer.

Det betyder formodentligt, at en del lav- og middelindkomstjob vil blive udfaset på kort sigt. Derfor vil omskoling blive afgørende for at vi ikke vil se en markant stigning i arbejdsløsheden. Efterspørgslen vil gå i retning af højt kvalificerede teknologiske funktioner. Det vil være den del af arbejdsstyrken, der kan tilegne sig færdigheder indenfor AI, dataanalyse og teknisk vedligeholdelse, der vil være bedst rustet.

Vi skal være kentaurere og ikke cyborgs

Det betyder også, at det bliver de tekniske og menneskerettede funktioner, der bliver fokus på og som man som medarbejder skal omskole sig til, for ikke at miste sit arbejde. For selvom lastbilerne og taxierne ikke behøver mennesker til at køre dem, så skal der stadigt bruges mennesker til vedligeholdelse, logistik- og rutineoptimering. Det betyder, at de fleste vil opleve, at en del af deres arbejdsfunktioner forsvinder, men at de kan fokusere på organisering og optimering af arbejdet. 

Samtidigt er der en række funktioner på vores arbejdsmarked, hvor vi som kunder foretrækker at møde mennesker. Dybere kundeservice- og salgsopgaver vil være naturlige områder, som vi som kunder vil betale for et menneskeligt element. Vi vil i en række situationer gerne mødes af et menneske, selvom et AI-system kan varetage opgaven og i et vist omfang bedre end et menneske.

Vores arbejde skal altså ikke overtages 100 % af AI og vi skal heller ikke fusioneres med maskinerne for at bevare et arbejde, men vi skal arbejde sammen med AI og dermed blive bedre og mere effektive til det vi gør i forvejen. Maskinen skal være en forlængelse af mennesket. Man kan udtrykke det på den måde, at vi fremover skal være kentaurere, der arbejder sammen med maskinerne og ikke cyborgs, der er en sammensmeltning af menneske og maskine.

Tekniske, kreative og etiske roller

Ligesom tidligere teknologiske revolutioner skabte nye arbejdsopgaver, så vil vi på samme måde opleve, at AI-revolutionen vil skabe nye jobfunktioner, der kan udfyldes af mennesker. Vi ser allerede i dag, hvordan roller som AI-udviklere og maskinlæringsspecialister er i stigende efterspørgsel. Formodentligt vil vi også se en stigende efterspørgsel efter mennesker, der kan uddanne og rekruttere talenter til samarbejdet med AI-systemer. Vedligeholdelse af systemer og teknisk support vil også få en mere fremtrædende rolle. 

Kreative roller vil også opleve, at de stigende grad bliver efterspurgt. AI-systemer vil langsomt vinde frem indenfor områder som design og markedsføring, som et værktøj til at skabe indhold, generere ideer og føre ideerne ud i live hurtigere end vi kan i dag. Men det betyder også, at der vil være en rolle, der skal betjene det redskab. AI vil ikke erstatte kreativitet, men det vil helt sikkert forstærke den.

En større udbredelse af AI-systemer vil også betyde et større behov for overvågning af systemerne for at sikre, at de overholder etiske og juridiske retningslinjer. Det betyder, at der opstår nye eller ændrede roller indenfor etik og regulering.

Hvad skal du kunne i fremtiden?

Hvad er det så for færdigheder, du skal have for at sikre dig, at du også fremover har et job? To nærliggende svar er dataanalyse og datavidenskab. Evnen til at analysere store datamængder og udlede meningsfulde indstigter bliver en kernekompetence indenfor mange sektorer. Der bliver brug for kvalificeret arbejdskraft til at forstå og udnytte den type data til strategiske beslutninger.

En anden kernekompetence bliver programmering og maksinlæring. Kendskab til programmeringssprog som Python og R og erfaring med maskinlæringsmodeller og AI-udvikling, vil være helt centrale færdigheder i takt med at AI-systemer bliver udbredt overalt.

Det betyder også at færdigheder indenfor cybersikkerhed liver centrale. Beskyttelse af data og systemer mod cybertrusler bliver et centralt behov på fremtidens arbejdsmarked.

Men som jeg var inde på ovenfor, så bliver der også brug for mere bløde kompetencer. AI er stærk til at analysere data og finde mønstre, men kreativitet er ikke en af dets stærke sider. Menneskelig kreativitet og innovation vil derfor blive stærkt efterspurgt på tværs af brancher og særligt indenfor design, strategisk tænkning og kunst.

AI er også stærk indenfor rutineopgaver, men når vi taler komplekse problemløsningsopgaver, så er mennesker langt bedre til at sætte sig ind i en kontekst og nye situationer. 

Som de fleste ved er AI ikke ufejlbarlig og derfor bliver kritisk tænkning en afgørende kompetence hos mennesker, der arbejder med AI. De skal vurdere, hvornår AIs resultater kan tages for gode varer og hvornår de ikke kan.

Kommunikation, lederskab og empati bliver om muligt endnu vigtigere. Samarbejdet mellem AI og mennesker bliver det centrale på fremtidens arbejdsmarked og derfor vil der brug for lederskab, der fremmer både mennesker og teknologi.

Endelig skal man have fokus på livslang læring og hele tiden være indstillet på at tilpasse sig. Det betyder også, at selvstændig læring måske bliver den vigtigste egenskab ved en medarbejder på fremtidens arbejdsmarked.

Et retfærdigt og etisk arbejdsmarked

Men AI-implementeringen kommer også med udfordringer, især når det gælder jobusikkerhed. Mange arbejdstagere frygter, at deres roller vil blive erstattet af teknologi, hvilket kan føre til stress og usikkerhed på arbejdspladsen. Denne usikkerhed understøttes af behovet for øget fleksibilitet, da virksomheder omstrukturerer arbejdsprocesser for at udnytte AI’s fulde potentiale. Dette stiller større krav til medarbejdere om kontinuerligt at tilpasse sig, hvilket kan øge presset og skabe behov for nye former for ledelse, der fokuserer på trivsel og udvikling af medarbejdere i en teknologidrevet verden.

På et samfundsmæssigt plan rejser AI også flere etiske spørgsmål. En central udfordring er at sikre retfærdig adgang til AI-færdigheder og jobmuligheder, så ikke kun en lille del af arbejdsstyrken nyder godt af den teknologiske udvikling. Der er risiko for, at AI forstærker uligheder, hvis ikke der er en bevidst indsats for at sikre lighed i uddannelse og omskoling. Virksomheder, regeringer og fagforeninger har alle en vigtig rolle at spille i at sikre en retfærdig overgang til et AI-baseret arbejdsmarked. Fagforeninger skal arbejde for at beskytte arbejdstagernes rettigheder, mens regeringer skal udarbejde love, der sikrer ansvarlig AI-udnyttelse.

Politikker som borgerløn, omskolingsprogrammer og lovgivning, der beskytter mod jobtab, er centrale tiltag, der kan afbøde de negative konsekvenser af AI. Samtidig kan regulering hjælpe med at sikre, at AI bruges etisk, og at der er en fair fordeling af gevinsterne fra teknologien. Det er afgørende, at samfundet aktivt arbejder på at udvikle rammer, hvor AI kan anvendes til gavn for både arbejdsgivere og arbejdstagere uden at forværre sociale uligheder.

Hvor skal vi hen?

På den ene side kan teknologien automatisere mange rutineprægede og repetitive opgaver, hvilket truer især lavindkomstjob inden for sektorer som produktion, transport og detailhandel. På den anden side åbner AI også op for en lang række nye muligheder, herunder skabelse af jobs inden for teknologiudvikling, dataanalyse og kreative industrier. Om AI bliver en trussel eller en mulighed for arbejdskraften, afhænger i høj grad af, hvordan samfundet vælger at implementere teknologien.

Fremtidsperspektiverne afhænger af vores evne til at tilpasse os denne nye teknologiske virkelighed. Samfundet må fokusere på at forberede arbejdsstyrken gennem målrettet omskoling og livslang læring, så både virksomheder og medarbejdere kan drage fordel af AI’s fulde potentiale. Det bedste scenarie er, at AI fungerer som en katalysator for vækst og innovation, samtidig med at det sikrer lige adgang til nye muligheder for alle arbejdstagere.

For virksomhedernes vedkommende, bør de fokusere på at skabe en kultur, der fremmer livslang læring for på den måde at forberede deres arbejdsstyrke til AI. Medarbejdere skal have adgang til omskolingsprogrammer, der udvikler teknologiske færdigheder såsom dataanalyse og programmering, samtidig med at der investeres i teknologiske løsninger, der forbedrer produktiviteten. AI bør udnyttes som et værktøj til vækst og innovation, snarere end blot et middel til at reducere omkostninger.

For at beskytte arbejdstagere og samtidig fremme innovation er det vigtigt at udvikle lovgivning, der sikrer, at AI implementeres etisk og retfærdigt. Dette kan inkludere politikker, der fremmer omskoling af arbejdstagere, økonomiske støtteprogrammer til dem, der rammes af automatisering, og reguleringer, der sikrer, at AI bruges ansvarligt. Samtidig skal der skabes incitamenter for virksomheder til at investere i bæredygtig teknologi og innovation.

For enkeltpersoners vedkommende skal de fokusere på at udvikle både tekniske og bløde færdigheder. Teknologiske færdigheder som dataanalyse, programmering og forståelse af AI-systemer vil være essentielle. Bløde kompetencer som kritisk tænkning, kreativitet og samarbejde med AI-systemer vil også blive efterspurgt. Livslang læring og en åbenhed for at tilpasse sig nye arbejdsroller bliver nøglen til at forblive konkurrencedygtig i et arbejdsmarked, der hurtigt forandrer sig.

0 notes
38 views

Write a comment...

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *