Kunstig intelligens (AI) er et ultimative buzzword i erhvervslivet, på universiteterne, på gangene på Christiansborg og Bruxelles. Det er godt, fordi det gør, at flere interesserer sig for emnet og på den måde søger viden om emnet. Det er godt, hvis det betyder, at flere virksomheder ser muligheder i teknologien og vi får flere investeringer i forskning og udvikling på området. Desværre betyder det også, at det alt for ofte bliver ved snakken om alle mulighederne, som vi skal tage fat på i fremtiden eller endnu værre alle farerne – både de realistiske og de urealistiske. Det skaber frygt for teknologien og sinker processen med implementering og ikke mindst etisk implementering.
Derfor er arrangementer som Dansk Erhvervs ”The CopenhAIgen Forum” vigtige. De skal levere den viden, der skal til for at komme trinnet videre og begynde at se på, hvordan vi konkret skal arbejde med AI, lave fornuftige sikkerhedsforanstaltninger og lovgivning og hvordan vi finder den reelle værdi i AI, for der er vi slet ikke endnu.
I slipstrømmen af EU
Hvis du læste AI-Portalen tidligere i denne uge, så fik du historien om hvordan EU Kommissionsformand Ursula von der Leyen i sin State of The Union tale havde stort fokus på AI (og hvis ikke kan du læse den her). Hendes indgangsvinkel var selvfølgelig at EU’s kommende AI Forordning var en nødvendig og gavnlig lovgivning, der skal sikre EU-borgernes privatliv. Digitaliseringsminister Marie Bjerre leverede konferencens åbningstale, lagde sig i slipstrømmen af von der Leyen. Hendes fokus var – ligesom von der Leyen – på menneskevenlig udvikling af AI og beskyttelse af borgernes rettigheder samtidigt med, at der skal investeringer i området, så man ikke spænder ben for innovationen. Hendes budskab var, at vi er forpligtede til at udnytte mulighederne i teknologien.
”Alt andet er uetisk,” sagde ministeren.
De tre digitale imperier
I forlængelse af ministerens velkomst havde arrangørerne fået lidt af et scoop i form af Columbia Law professor Anu Bradford, kendt for hendes bog om Bruxelles-effekten. Kort fortalt handler Bruxelles-effekten om, hvordan EU-lovgivning har en global effekt, fordi den stiller krav til samhandel med EU. GDPR-lovgivningen er et godt eksempel på dette, men det samme er den kommende AI Forordning.
Bradfords nyeste bog, der var udkommet bare et par dage inden konferencen, hedddr ”Digital Empires” og handler om de tre hovedstrømninger indenfor lovgivning om AI: den amerikanske, den kinesiske og så EU’s. Grundlæggende er hendes budskab, at alle tre udgør digitale imperier, der eksporterer hvert deres form for magt. USA eksporterer en form for privat magt i form af en markedsdrevet model for deres lovgivning, der har fokus på skabe rum for innovation. Kina eksporterer infrastrukturel magt i form af systemer, der overvåger og kontrollerer deres borgere og bogstaveligt talt i form af salg af infrastruktur til omverdenen – teknologi og 5g infrastruktur. EU’s bidrag er i form af en rettighedsdrevet model, der kommer til udtryk i en eksport af lovgivningsmæssig magt.
En krig på flere fronter
Det er Bradfords observation, at der foregår en tech krig mellem USA og Kina og EU er fanget i midten i krydsilden. Men krigen er mere omfattende end som så og det vil sige at EU’s rolle er mere kompleks end som så. Der er tale om en krig på to fronter: en horisontal front mellem USA og Kina og en vertikal front, der udkæmpes på lovgivning. Den amerikanske model, der er fundæret i et tekno-libertært udsyn, er i Bradfords optik ved at tabe på flere fronter. Lovgivningsmæssigt er de tvunget til at se til og forholde sig til EU i kraft af Bruxelles-effekten. På den horisontale front vinder den kinesiske tekno-autoritære tilgang frem overfor både den tekno-libertære og den tekno-demokratiske, som EU repræsenterer.
Og selvom EU’s rettighedsbaserede model ikke i sig selv ikke forhindrer innovation, så er der en række faktorer, der gør. For det første mangler EU et dybt digitalt marked, som det amerikanske. For det andet er investeringsniveauet for lavt i EU-regionen og endeligt, for det tredje, har EU ikke succes med at tiltrække nyt talent til branchen.
Så hvis EU skal bare følge med på AI-området, så skal der , fra Bradfords synsvinkel, primært flere investeringer og et fokus på, at tiltrække den specialiserede arbejdskraft, der kræves. En anden faktor, som har givet USA succes indenfor AI er et langt højere niveau af ambition, en større tro på, at de projekter man arbejder med er det nye store indenfor området.
Danmark rolle i AI-landskabet
Og hvor står Danmark henne i denne globale udviklings-krig? I et forsøg på at svare på dette havde Dansk Erhverv inviteret fem forskellige danske virksomheder til at tale om deres brug af AI og i særdeleshed, hvordan de så mulighederne for implementering og opitmering gennem AI. Med repræsentanter fra store og små virksomheder som Lasso, Milestone, Radiobotics, DSV og KMD var branchespredningen stor, men alle arbejder på nuværende tidspuntk med AI, men hvor AI for DSV’s og KMD’s vedkommende er et redskab til optimering af allerede eksisterende produkter, så er de tre andre i et elle andet omfang bygget op omkring AI-baserede produkter. Den lære, jeg tog med mig fra debatten, var at AI i høj grad er en del af de danske virksomheder, men at fokus i høj grad er på hvad mulighederne er for fremtidige anvendelser og måske ikke så meget, hvor vi allerede bruger teknologien og hvad vi bruger den til. Et fokus på ønsker til fremtiden kan være med til at virksomhederne ikke har den samme tro på løsningerne og dermed ikke har det niveau af ambition, som Anu Bradford efterlyser.