Det muskuløse håb

Mark Sinclair Fleeton

”Jeg er her ikke for at give jer svar. Jeg er her for at efterlade jer med en masse spørgsmål,” indledte Reggie Townsend, rådgiver for Det Hvide Hus om AI, sin tale på Data Tech Summit 2025. Alligevel var der svar at hente, hvis det man var ude efter, var et indblik i den tænkning omkring AI, der foregår i Biden-Harris administrationen. 

Vi står på trapperne til et amerikansk præsidentvalg og med landets førerposition på AI-området, er det interessant at lytte lidt de to kandidaters udtalelser på området. Forleden præsenterede Trump Elon Musk som en del af sin kampagneindsats og det ligger fint i forlængelse af hans erklærede mål om, at rulle Biden-administrationens Executive Order for det offentlige system på føderalt niveau tilbage. Republikansk politik er, at der skal lægges så få hindringer i vejen, som muligt for amerikansk dominans på AI-området. 

Kamala Harris har hidtil lagt sig meget i forlængelse af det arbejde, som hun selv har været med til i Biden-Harris administrationen, der har fokuseret på at etablere standarder og retningslinjer for udvikling af AI. Fokus er på sikkerhed og risikohåndtering. Men udover dette har der ikke været de store udmeldinger fra Harris-kampagnen.

Derfor var det interessant, da en af de tunge rådgivere for Biden-Harris administrationen besøgte Danmark i forbindelse med Data Tech Summit i København. Reggie Townsend er vicedirektør i SAS og medlem af Us National Artificial Intelligence Advisory Committee (NAIAC)

Nogen gange er spørgsmål næsten vigtigere end svar i hvert fald til at give indsigt. Det overordnede spørgsmål, som Townsend stillede var ”What if we get this right?`” – hvad sker der hvis vi gør det her rigtigt?. Altså en grundlæggende positiv indgangsvinkel til AI. Det er altså udgangspunktet, at vi gør det rigtigt, men samtidigt giver det anledning til en række nye spørgsmål – først og fremmest tre spørgsmål, ifølge Townsend. Hvad er formålet? Hvad skal det løse for os? og det måske vigigste spørgsmål: Hvem vil det måske svigte? – ”For whom migtht it fail?”

Der er ikke nogle enkle svar på disse spørgsmål, men for Townsend er det også mere udgangspunktet for den måde man skal udvikle og regulere AI på.

Townsend ser debatten om AI, som noget binær. ”Der er enten den utopiske side. Det kommer og og slår os ihjel i morgen og der er ikke noget, vi kan gøre ved det. Og så er der den utopiske side, der siger, at det vil hjælpe os med at skrive poesi hele dagen.”

Begge dele er blindgyder og sandheden ligger, efter Townsends mening, et sted mellem de to positioner. ”Derfor er vores udfordring, tror jeg, er at legemliggøre det, som jeg kalder et  muskuløst håb. Et modigt håb. Den slags håb, der inspirerer os til at anstrenge os og gøre de svære ting, som videnskabelige gennembrud,” siger han.

Diskussionen om ansvarlig udvikling af AI foregår på livet løs indenfor industrien, men der er brug for at brede diskussionen ud. Townsend bruger udvikling og udrulningen af elektricitet, som et eksempel. Der var uheld på vejen og folk kom til skade og brande blev startet. Hans konklusion er, at vi ikke kan forvente, at lovgivning og standarder vil afbøde alle uheldige effekter af en ny teknologi. Der er også et individuelt ansvar. 

”En af de anbefalinger vi kom med til Det Hvide Hus var faktisk at USA skulle tage initiativ til en national digital dannelses-kampagne, så vi kan gøre flere amerikanere vidende om emnet. men det er min overbevisning, at det skal også skal være en global kampagne,” siger Townsend. ”

Den digitale dannelse skal give os viden til at træffe et oplyst valg. Det giver os muligheden for at deltage i debatten om hvad vi ønsker af teknologien.

”Det er ikke bare et produkt. Det er ikke bare en enestående teknologi, men det er kun gennem dannelse, at vi kommer til at forstå det på den samme måde.”