DA: AI kan frigøre 6.000 medarbejdere årligt i den offentlige sektor

Kunstig intelligens (AI) og dens indvirkning på det danske arbejdsmarked er til heftig debat i denne tid og i den forbindelse har Dansk Arbejdsgiverforening (DA) bestilt en rapport fra Boston Consulting Group (BCG), der ser på mulighederne i forbindelse med generativ AI (GenAI) i den offentlige sektor frem mod 2040. 

Rapporten fokuserer på de administrative muligheder ved implementering af GenAI i den offentlige sektor, og den kommer frem til, at der er store produktionsgevinster indenfor sundhed, ældrepleje og administration.

Samlet finder BCG, at GenAI kan øge produktiviteten med 48-55 mia. kr. årligt, hvilket svarer til at frigøre 88.000-96.000 årsværk. Dette vil hjælpe med at imødekomme presset fra den aldrende befolkning og ressourcemangel.

Rapporten peger på fire centrale barrierer for implementeringen: lovgivning, teknologi, tillid, og kompetencer og konkluderer, at der er brug for klare politiske strategier for at sikre en succesfuld implementering.

Sundhedsområdet har det største potentiale, hvor GenAI kan automatisere rutineopgaver og hjælpe med diagnosticering. Uddannelsessektoren kan drage nytte af AI for at forbedre læringsprocesser og materialer.

Rapporten understreger, at Danmark, med sin nuværende digitale infrastruktur, har et stærkt fundament for at drage fuld nytte af GenAI, men der er behov for en strategisk indsats for at realisere potentialerne fuldt ud.

Det munder ud i syv anbefalinger til en succesfuld implementering af AI i den offentlige sektor frem mod 2040.

1. Omskoling og opkvalificering af medarbejdere: Fokus på at opgradere medarbejdernes færdigheder, så de er klar til at arbejde med AI-teknologier.

2. Skabelse af et kodeks for AI-brug: Udarbejdelse af et klart etisk og operationelt kodeks for anvendelsen af AI i den offentlige sektor.

3. Justering af lovgivningen: Fjernelse af juridiske og reguleringsmæssige barrierer, som i øjeblikket hæmmer implementeringen af AI.

4. Fastholdelse af administrative medarbejdere: Sæt måltal for reduktion i antallet af administrative opgaver og optimer udnyttelsen af medarbejdernes faglige kompetencer.

5. Integration af AI på tværs af staten, regioner og kommuner: Gradvis indfasning af AI-løsninger i hele den offentlige sektor for at sikre effektiv anvendelse.

6. Styrkelse af medarbejderinddragelse: Sørg for, at medarbejderne bliver inddraget i AI-processen, så deres erfaringer og faglighed bruges konstruktivt.

7. Fokus på trivsel og arbejdsglæde: Brug AI til at fjerne rutineopgaver, så medarbejderne kan fokusere på mere værdifulde og tilfredsstillende opgaver.

Der hvor man ser muligheder for, at AI kan overtage opgaver i det offentlige er automatisering af rutineopgaver, som indtastning af data, dokumentation og opdatering af patient- og omsorgsjournaler og håndtering af aftaler.

GenAI kan yde beslutningsstøtte til diagnosticering og behandling ved analysere store datamængder, skanninger og testresultater og ud fra det komme med forslag til diagnoser og behandling. Eksempler på det er ved brud og mammografiscreeninger.

Samtidigt kan GenAI hjælpe med til prioritering af behandling. Det kan både ske ved at den henviser patienter til akutbehandling eller måske til selvhjælp med støtte og information fra GenAI.

Rapporten lider, som tilsvarende rapporter om besparelser i den offentlige sektor under det faktum, at der er tale om vurderinger på baggrund af beregninger af, hvor hurtig GenAI udvikler sig og hvor hurtigt den kan implementeres. Den tager ikke udgangspunkt i konkrete vurderinger i forhold til de opgaver, som medarbejderne reelt udfører. Selvom det skal sige, at man er gået i dybden på visse områder, hvor vurderingerne er mere konkrete.

På den anden side, så har vi allerede i dag stor mangel på personale i særligt sundhedsvæsenet og her kan GenAI betyde, at opgaver, der enten simpelthen ikke bliver udført kan udføres eller at rutineopgaver kan fjernes fra eksisterende personale og dermed frigøre personale til patientrettede opgaver. 

Rapporten skal ses i sammenhæng med både nationale og internationale analyser af GenAI’s potentiale. På globalt plan peger lignende rapporter på store produktivitetsgevinster ved AI, men samtidig advares der mod opskruede forventninger. For eksempel fremhæver McKinsey, at GenAI kan øge den globale produktivitet med flere billioner dollars, men påpeger også, at teknologien vil medføre ændringer i jobfunktioner og krav til opkvalificering.

I en dansk kontekst understreger rapporten, at Danmark har et stærkt udgangspunkt for at udnytte AI, blandt andet takket være en allerede højt digitaliseret offentlig sektor. Samtidig advarer rapporten om, at AI’s fulde potentiale kun kan realiseres, hvis lovgivning, kompetencer og teknologisk infrastruktur justeres og udbygges. Dette er et perspektiv, som også deles af andre aktører som Kommunernes Landsforening (KL), der er enige om potentialet, men advarer mod at puste til en AI-hype uden de nødvendige forudsætninger.

En vigtig dimension er også den menneskelige faktor. Rapporten foreslår inddragelse af medarbejdere i AI-implementeringen for at sikre, at AI ikke blot bliver et teknologisk redskab, men også bidrager til øget trivsel ved at fjerne trivielle opgaver. Dette kan ses i forhold til bredere diskussioner om AI på arbejdsmarkedet, hvor rapporter fra blandt andre ILO og IMF fremhæver, at AI’s succes afhænger af medarbejdernes evne til at samarbejde med teknologien.

Læs den samlede rapport her.