AI-Portalen har fået tilladelse af forfatteren til at bringe indledningen og et par uddrag fra bogen ”Chatrobottens revolution”.
Efterskrift: Kunstig intelligens og menneskets fremtid
Med den kunstige intelligens’ revolution står menneskeheden over for store forandringer. ChatGPT kan aldrig matche den menneskelige intelligens, men den kan på sigt måske spejle vores empati og følelser. De svar, du får fra en chatbot, er primært et spejl af den måde, du spørger på, og den du er. Chatbotten giver dig den viden, du søger, baseret på de data, den har.
En af tidens store forfattere, historikeren og forskeren, Yuval Noah Harari, frygter fremtiden med kunstig intelligens.
“Det vi taler om, er potentielt afslutningen på menneskehedens historie. Ikke afslutningen på historien som sådan, men afslutningen på den del, der er domineret af mennesker. Historie er interaktionen mellem biologi og kultur; mellem vores biologiske behov og ønsker, såsom mad og sex, og vores kulturelle skabninger som religioner og love. Historie er processen, hvor love og religioner former mad og sex. Hvad vil der ske med historiens forløb, når AI overtager kulturen og begynder at producere historier, melodier, love og religioner” spørger Harari i et indlæg i The Economist (28.april 2023).
Han mener, at vi ser ind i en fremtid, hvor computeren, laver de historier og fortællinger, som fanger os og dermed bliver kunstig intelligens fremtidens Orakel. Den kommer til at afløse Gud, fordi den kan svare på alt og fortælle os historier, som vi opsluges af og tror på. Den bliver den nye Gud.
Mennesker vil sikkert blive fascineret af Oraklet, og nogle vil tage den til sig som en Gud, men mon ikke langt de fleste af os trods alt vælger at blive mere mennesker, for at undgå, at blive suget ind i en verden af illusioner – som om der ikke allerede er nok af dem i mange menneskers hverdag allerede 🙂
Den optimistiske udlægning kan derfor være, at de fleste af os kommer til at dyrke de evner, kompetencer og intelligenser, som stadig er vores og vores alene. Socialt samvær, relationer, nærvær, glæde, nydelser og fornøjelser. Resten kan vi overlade til den IQ-baserede kunstige intelligens.
Vi er måske ved at sætte mennesker fri af den magt, som har defineret indretningen af samfund de sidste 2000 år eller mere. En civilisation, hvor de få bestemmer over de mange. Den ide, som Jean-Jacques Rosseau kaldte kollektiv intelligens, er sat på formel.
Kunstig intelligens er afhængig af data fra de mange, og de mange er som folk er flest. Ordentlige, venlige, sociale og reflekterede mennesker, der ønsker det bedste for hinanden. Det ved vi fra forskningen og verdenshistorien. Det er de få, der i et par årtusinde har påvirket livet for de mange. Den tid er ved at slutte.
Tillykke med friheden.
Derfor mener jeg, at du og jeg lever i en historisk tid, som kommer til at definere vores efterkommeres tilværelse. Alt det, vi tror, vi kender, er under forandring, og utallige spørgsmål rejser sig. Den hollandske forfatter, Rutger Bregmann, kalder de virkeligheder, som vi i dag mener er rigtige, for den intersubjektive sandhed. Den eksisterer kun, fordi de fleste af os er enige om den. Ægteskabet, arbejdsmarkedet, mode, forbrug, magtens udøvelse og så videre er intersubjektive sandheder. Den måde vi lever og arbejder på, vil ændre sig voldsomt de kommende år, og der vil opstå nye intersubjektive sandheder.
Selvom vi er vidner til en teknologisk revolution, vil overgangen tage tid, og vi vil opleve både godt og skidt undervejs. Nogle af os vil reagere med angst og frygt, andre med betagelse og optimisme. Personligt har jeg valgt den sidste gruppe, for jeg tror på menneskers bedste intentioner og evner. Mit valg bygger på tre centrale faktorer.
For det første den udvikling jeg ser hos særligt vores unge generationer, for det andet det jeg har lært af livet og for det tredje det jeg har lært og læst om vores historie.
1. Unge er vokset op som digitale brugere. De tilpasser sig præcis som mennesker tilpassede sig, da trykpressen blev opfundet, radioen og tv’et fandt vej ind i hjemmene og internettet gjorde verden lige så lille, som den klode astronauterne så, da de fløj til månen. Ja, nogle unge mærker i disse år konsekvenserne af, at sociale medier og digitale teknologier har ændret måden man vokser op på. Men de fleste unge trives, og har fundet en balance mellem digital afhængighed og livet som mennesker. Mange kan måske med fordel blive bedre til at reflektere. Sjovt nok stimulerer kunstig intelligens netop den evne, for det forudsætter god refleksion, at få den til at give gode svar.
2. For det andet har jeg gennem mine over halvtreds år på denne jord udviklet en immunitet overfor magthavere, der forsøger at dyrke magten gennem frygt og trusler om en fæl fremtid, hvis vi ikke gør noget ved det og det. Det skal nok gå, for det har det gjort i årtusinder, og det er menneskets evne til tilpasning og kreative løsninger, der har bragt os det liv, vi kan leve i dag. Ikke magthavernes.
Ja, der er en klimakrise, der truer med at forandre kloden, som vi kender den. Men ligesom vi i vores del af verden har afvist krig med millioner af dræbte, som en løsning på konflikter, så er mennesker i disse år ved at udvikle de teknologiske løsninger, der kan skabe en mere bæredygtig tilstedeværelse på kloden. Den kunstige intelligens kommer til at skubbe på den udvikling.
3. For det tredje viser vores historie på denne klode, at vi mennesker er meget ens og har en fremragende evne til at lære af vores udvikling og tilpasse os.
For vores forfædre var deres nærområde deres klode. De forsvarede sig med alle midler. I dag er vores nærområde hele kloden. Den store debat handler om, hvordan vi forsvarer og beskytter den bedst muligt. Det er tankevækkende, at menneskers forståelse af livet og tilværelsen var lokalt, da vi var få millioner borgere på Jorden, mens vi i dag tænker globalt, selvom vi nu er over 8.000.000.000 borgere på Jorden.
Så måske er det lige præcis udviklingen af kunstig intelligens, der ender med at redde kloden og sætte mennesker fri.
Share