De vigtige kvinder i AI

Vi lever i en verden af skæve data. Der er bias overalt omkring os og derfor indeholder de data, som kunstig intelligens (AI) trænes på naturligvis også bias. Ironisk nok er en måde at beskrive i hvor høj grad biased data er en del af vores samfund og historie ved at beskrive AI’s egen historie og de kvinder, der spillede en vigtig rolle for udviklingen af AI.

Historien om, hvordan mænd har udviklet computere og AI er blevet så indgroet i vores forståelse af AI, at det har forplantet sig ud i hvor mange kvinder, der ønsker at beskæftige sig med området. Det har Sine Zambach, Ph.d. kunstig intelligens og adjunkt på CBS, sat sig for at gøre noget ved. 

Det har hun blandt andet gjort ved at holde foredrag, skrive bogen ”Kvinde, kend din kode” og så hun er aktiv i foreningen ”Coding Pirates”, der underviser børn i programmering. 

En væsentlig del af arbejdet består i at fortælle historien om de kvinder, der har været vigtige for udviklingen af kunstig intelligens. Her kigger vi på tre eksempler, der kan være med til at rette lidt op på historieskrivningen om AI.

Ada Lovelace

”Der starter man jo altid med Ada Lovelace, som mange mener var den første kvindelige programmør af noget, der kunne have virket, hvis man havde fået lavet maskinen ordentligt,” fortæller Sine Zambach. 

Augusta Ada Byron senere  Ada King, grevinde af Lovelace eller blot Ada Lovelace blev født den 10. december 1815. Hun var datter af digteren Lord Byron og Annabelle Milbanke Byron. Hendes mor var besat af at forhindre, at Ada arvede noget af farens esoteriske digtersind og derfor fik Ada fra en tidlig alder undervisning og fra 1832. Da hun blev sytten, blev det klart, at hun havde særlige evner for matematik. 

Hun fik undervisning fra Mary Somerville, William Frend, William King og matematikeren Augustus De Morgan, der blandt andet introducerede hende for avanceret calculus  herunder Bernoullis princip, der senere skulle blive vigtig for hendes arbejde.

Allerede i 1833 blev hun introduceret til Charles Babbage af Somerville[SZ5] . Babbage var matematiker, filosof, opfinder og mekanisk ingeniør og bliver ofte kaldt computerens far. Ada Lovelace arbejdede sammen med Charles Babbage om hans ”analytical engine” – analytiske motor. Babbages analytical engine byggede på Babbages tidligere projekt, som han kaldte en ”Difference Engine”, der var en mekanisk regnemaskine. Analytical engine var en mere generel computer, der skulle håndtere flere opgaver en blot regning. Ada Lovelace oversatte afhandlingen ”Notions sur la machine analytical de Charles Babbage” (Tanker om Charles Babbages analytical machine) af italieneren Luigi Menabreas. Da Menabreas havde misforstået hvordan den virkede, endte hun med i noterne at beskrive en algoritme der faktisk ville virke – og fik således skrevet det første program – i al ydmyghed i en kommentar.

Babbages analytical engine er anerkendt som den første general-purpose computer, det som Alan Turing senere kaldte en Turing-maskine og som grundlæggende er den moderne computer, som vi kender den i dag

”Ud over at hun lavede den første algoritme til Babbages maskine, så har hun også snakket lidt mere filosofisk om denne nye mulighed for at analysere data, hvor hun indså, at man også kan gøre det med tekst og musik, fortæller Sine Zambach. ”Hun tænkte lidt over, hvad grænsen var for det her, fordi det dengang var helt surrealistisk. Og det hun kom frem til, det er at computeren, den kommer ikke længere end til at parere ordre. Så den handler ikke selv, det bliver ikke en selvstændig agent, det bliver noget som vi programmerer til at gøre ting. Intentionen ligger hos mennesket.”

Udviklingen gennem særligt det sidste år har sat spørgsmålstegn ved Ada Lovelaces konklusion. Når det gælder ChatGPT fx, så går den næsten ind og handler selv – den generer i hvert fald nyt sprog. 

”Jeg tænker, at det stadigt er en propabilistisk papegøje. Det er ikke et sandt eller falsk resultat på samme måde som den analytiske maskine. Nu handler det mere om sandsynlighedsfordelinger. Men jeg er i hvert fald ikke længere så skråsikker som Ada Lovelace,” siger Sine Zambach. 

Babbages maskine blev aldrig fuldt ud bygget.

Hedy Lamarr

”Hedy Lamarr  er også ret interessant. Hun har været med til at udvikle den bluetooth-teknologi og noget af den basis, der var for både wi-fi og Bluetooth,” siger Sine Zambach. ”Hun tog ovenikøbet patent på det sammen med sin musikerven, men på det tidspunkt var det jo i verdenskrig, og hun var oprindeligt østriger. Så de tog faktisk teknologien fra hende.”

Hedwig Eva Keisler blev født i Wien i 1914 i en velhavende jødisk familie. Hendes far var bankdirektør, der både var en meget vidende og nysgerrig mand udover han var glad for sit eneste barn. De to tog lange spadsereture, hvor han introducerede hende for funktionerne i alt fra trykpressen til bilen. Hendes mor var koncertpianist og introducerede datteren til kunst og Hedwig blev sendt til ballet og fik undervisning på piano fra en ung alder. 

Det var dog ikke hendes viden, der imponerede Max Reinhardt, der opdagede hende og gav hende sin debut på filmlærredet i filmen ”Geld auf der Straße” – Penge på gaden fra 1930. Det var den kun 16 årige piges skønhed. Hun blev gift med våbenhandleren Fritz Mandl, men ægteskabet holdt ikke og hun flygtede til London, hvor hun blev introduceret til Louis B. Mayer fra MGM studios, der blev hendes billet til Hollywood og her mødte hun Howard Hughes, ingeniør, forretningsmand, filmproducent, investor, filantrop og pilot. 

Hughes så Lamarrs evner indenfor videnskaben. Han stillede udstyr til rådighed for hende og tog hende med på hans flyfabrikker og introducerede hende for ingeniørerne, der byggede flyene. Lamarr købte bøger om fugle og fisk og her fandt hun inspiration til nye vingedesign til Hughes’ fly.

Lamarr arbejde på mange forskellige projekter. Hun designede et bedre trafiklys og en vandopløselig tablet, der dannede en sodavand, der mindede om Coca-Cola. I 1940 mødte hun George Antheil til et middagsselskab og det blev starten til hendes mest banebrydende opfindelse. Antheil var kendt som forfatter, han skrev filmmusik og eksperimental musik. Sammen opdagede de et revolutionerende nyt kommunikationssystem, der fungerede ved at både sender og modtager hoppede mellem frekvenser af radiobølger. Teknologien var opfundet med henblik på at forhindre at fjenden kunne opfange torpedoens radiobølger og dermed sikre, at den fandt sit mål. 

Lamarrs system er grundlaget for både wi-fi og bluetooth teknologien.

”I dag er der næsten ikke nogen, der kender hende som opfinder. Hun opfandt wi-fi-teknologien, der kunne bruges mod fjenden, men det de tog det simpelthen ikke særlig seriøst i militæret. Måske fordi de ikke helt forstod det, eller ikke helt havde teknologien til det endnu, eller på grund af hendes køn” fortæller Sine Zambach. 

Flåden afviste deres design og Lamarr nåede aldrig at tjene penge inden patentet udløb. Hendes krigsindsats kom til at bestå i at sælge krigsobligationer og hun forsatte med at lave film frem til 1958. I 1997 tildelte The Electronic Frontier Foundation Hedy Lamarr og George Antheil deres Pioneer Award og hun blev I 2014 – 14 år efter hendes død – optaget i National Inventors Hall of Fame for deres frekvens-hoppende teknologi.

Corinna Cortes

”Så er der også en anden, som jeg synes vi skulle snakke om, og det er fordi hun er dansker. Det er Corinna Kortes. Hun arbejder ved Research & Development i Google New York,” siger Sine Zambach.

Corinna Cortes er født i 1961 i Danmark uddannet fysiker fra Københavns Universitet, hvor hun fik sin kandidatgrad i 1983. 10 år senere i 1993 tog Corinna Cortes en Ph.d. i computer science fra University of Rochester og samme år startede hun hos AT&T Bell Labs og det var her, at hun – sammen med Vladimir Vapnik – udviklede supportvektormaskiner. Supportvektormaskiner (SVM) er en type af maskinlæringsmodel, der bruges til at klassificere de data, som AI-systemer trænes på. 

”Supportvektormaskiner er en af de mere brugte AI-algoritmer. Så vi har faktisk en dansk kvindelig AI-forsker, som er en af de mest citerede ovenikøbet inden for feltet, ” siger Sine Zambach.

I dag er hun Vice President i Google Research, hvor hun arbejder med en lange teoretiske praktiske applikationer af stor-skala maskinlærings områder. I 2008 modtog hun Paris Kanellakis Theory and Practice Awared sammen med Vladimir Vapnik for deres arbejde med SVM og i 2000 AT&T Science and Technology Medal for hendes arbejde med data-mining i store data-sets.   Desuden er hun adjungeret professor ved Datalogisk Institut ved Københavns Universitet

I dag er SVM en af de oftest brugte algoritmer indenfor maskinlæring og bruges indenfor så forskellige felter som medicinsk diagnosticering og vejrudsigter.

Myten om de teknologiforskrækkede kvinder

I dag opfattes AI af mange som et mandefag, men de tre eksempler ovenfor er langt fra de eneste kvinder, der har arbejdet og gjort store opdagelser indenfor feltet, så hvorfor er det blevet sådan? 

”I løbet af 70’erne og 80’erne, der blev den personlige computer i langt højere grad markedsført til dreng og mænd. Hvis man kigger på nogle af de reklamer, der var for dengang, så får man det helt skidt at se, hvordan det bare er mandens legetøj eller drengens legetøj,” siger Sine Zambach

Hun mener, at det i høj grad skyldes, at det var mænd, der tjente mest og at de dermed naturligt blev hovedmålgruppen for reklamer for den personlige computer.

”Det gjorde også, at på datalogistudierne fra midt i 80’erne, begyndte det at være sådan, at de unge mænd, der kom, havde siddet i kælderen og programmeret rigtig meget. I modsætning til mange af de piger og unge kvinder, der kom.  Det ligesom sat sig i kulturen på en eller anden måde, at kvinder ikke kan finde ud af at programmere eller de ikke bryder sig om det,” siger Sine Zambach. 

På den måde er der opstået et narrativ om kvinden som teknologiforskrækket og mænd som dem, der styrer området og det virker selvforstærkende. Zambach mener dog også, at der er gjort meget indenfor de sidste 5-6 år for at udligne forskellen og det har også givet resultater.

”Fra at det nærmest var  3-5 procent af de optagede på datalogi, som var kvinder for en 10 år siden, så har det udlignet sig, så det nærmere er 20-25 procent optaget, som så er kvinder på softwareudviklingsfag,” forklarer Sine Zambach.

Kvinder i maskinrummet

Så der er sket noget på området og Sine Zambach er i dag vejleder på flere specialer skrevet af kvinder og på hendes kurser er der normalt også en pæn andel kvinder. 

”Men det begynder at ske, og det er et tegn på, at der er flere kvinder på området. Jeg oplevede også på folkemødet i år, hvor vi havde en del debatter, at der var måske ikke var så mange debatter længere, der handlede om, at vi har for få kvinder i IT, men der var rigtig mange kvinder, der var med i debatterne om IT,” siger Sine Zambach

Og hvorfor er det den balance, så vigtig i udviklingen af et kunstig intelligens? Sine Zambach mener blandt andet, at der er nogle problematikker særligt for kvinder, som man er bedre til at se som kvinde. 

”Lidt som jeg kunne sige, at jeg har fundet rigtig mange vestlige kvinder i researchen til min bog, som har haft en eller anden form for betydning for IT-udviklingen og historien, men jeg har mine blind spots, og det er derfor det er vigtigt at få nogle fra andre regioner, hvor det ikke kun handler om kvinder og mænd, men det handler måske også om unge og gamle samt forlk fra ikke-vestlige lande, hvor man har forskellige perspektiver på det.”

Hun mener, at mange IT-løsninger, der er lavet, hvor man ikke har haft alle grupper med i maskinrummet, men hvis man nu havde haft både de gamle og de unge mere med i tankerne og etniciteter, så kunne det have skabt nogle andre og bedre løsninger. 

”Den første app, der blev udviklet i Danmark, det var en pizzahentnings-app, og det passer jo lige med ens fordomme om programmøren i kælderen med pizzaen. 10 år senere kom der så den første menstruations-tracking app, som it-journalisten Dorte Toft har bemærket” griner Sine Zambach.