Den årlige State of The Union-tale – eller SOTEU for de indviede – holdt af formanden for EU Kommissionen er en overset størrelse i Danmark uden for sfæren af EU-interesserede borgere, virksomheder og ditto politikere. Talen svarer til den tale, som den amerikanske præsident i henhold til deres forfatning skal afgive ”fra tid til anden” og ser dels tilbage på resultater i det forgangne år og den opstiller prioriterede mål for det det næste år.
Talen bliver den sidste for Ursula von der Leyen som kommissionsformand før Europaparlamentsvalget i 2024 og dermed muligvis også hendes sidste som formand. Derfor var hendes fokus da også på, at unionen ikke bare har overlevet, men også set fremgang over de sidste 5 år på trods af en pandemi, økonomisk krise og krig på kontinentet. Hendes budskab på den baggrund er også, at unionen er klar til at møde sin næste store udfordring: kunstig intelligens – AI.
Med EU State of The Union 2023 ønsker von der Leyen udstikke en kurs, hvor EU er tankeleder på AI-området. EU’s AI-forordning har, mener hun, sat en ny standard for regulering af AI og EU skal også fremover være med til ”at sætte globale standarder for sikker og etisk brug af AI”.
”AI bevæger sig hurtigere end selv dens udviklere forventede. Derfor har vi et begrænset mulighedsvindue til at guide teknologien ansvarligt,” sagde von der Leyen.
Et EU AI Panel
Von Der Leyen henledte parlamentets opmærksomhed på FN’s Klimapanel, og den forskel panelet havde gjort på klima-området. Hun forslog på den baggrund et lignende organ i EU-regi.
”Jeg mener, at vi har brug for et lignende organ for AI – der beskæftiger sig med risici og dens gavnlige effekter for menneskeheden, bestående af videnskabsfolk, tech virksomheder og uafhængige eksperter rundt om bordet,” sagde von der Leyen og forsatte: ”Dette vil gøre os i stand til at udvikle et hurtigt og globalt koordineret svar.”
Panelets arbejde skal baseres af tre grundpiller: sikkerhedsforanstaltninger, styring og fremme af innovation. Det hun forestiller sig i EU State of The Union 2023-talen, er et forum for aktører og interessenter på området, hvor man kan indgå i en konstruktiv dialog. På linje med den dialog, der foregår i USA, hvor syv store tech-giganter frivilligt har accepteret at indføre regler om sikkerhedsforanstaltninger, datasikkerhed og ansvarlighed.
FN’s klimapanel som forbillede
FN’s klimapanel har udgivet en række toneangivende rapporter på klimarådet og på den måde været med til at fremme en global bevidsthed om klimaforandringer. Derfor har panelet også haft stor indflydelse på politiske beslutninger på globalt plan ligesom panelet har arbejdet for at fremme forskning på området.
Vi må gå ud fra, at det er noget lignende von der Leyen forestiller sig med et EU AI Panel, som hun skitserer det i EU State of The Union 2023. Panelet vil formodentligt få til opgave at udgive retningslinjer og standarder på området, måske også stå for klassificering af AI-systemer og helt sikkert at fremme etisk AI. Et sådan AI panel vil være dagsordenssættende på AI området og derfor få indflydelse på politiske beslutninger globalt. Panelet har også mulighed for at kunne fremme lovgivning og andre tiltag, der kan fremme forskning og innovation på AI-området.
En af måderne von der Leyen vil fremme innovation på AI-området er ved at udnytte, at Europa er førende indenfor supercomputere. Med tre ud af verdens fem mest kraftfulde supercomputere vil von der Leyen fokusere på, at EU udnytter denne konkurrencefordel. Det skal blandt andet ske ved at fintune adgangen for europæiske virksomheder til supercomputerne med det formål at udvikle AI-modeller, så små og mellemstore virksomheder og AI startups får en form for fast-track adgang.
AI forordningen har skabt en skabelon
I og med at AI-Forordningen er en af de første multilaterale juridiske rammer på AI-området, så har den dannet skole på området. En ud af tre skoler, der primært tegner sig på nuværende tidspunkt. Hvor EU’s tilgang med AI-Forordning har fokus på risikovurdering og konkrete krav og begrænsninger for virksomheder, der udvikler og bruger AI, så har de amerikanske udkast til lovgivning haft mere fokus på frivillighed. I den helt anden ende af spektret ligger den kinesiske, der udelukkende fokuserer på kontrol.
EU’s AI-Forordning kommer til at opstille krav og forpligtelser og den tager fat på at imødegå konkret risici ved teknologien. Forordningen opstiller også forslag om en vurderingsproces af nye AI-systemer og en retningslinjerne for en konkret styring af området.
Uanset om man er tilhænger eller modstander af EU’s tilgang til lovgivning på AI-området, så har forordningen været med til at sætte standarden på området. Man taler i juridiske kredse om den såkaldte ”Brussels-effect” – Bruxelles-effekten -, fordi lovgivning vedtaget af EU har konsekvenser for markedsmekanismer globalt, selvom lovgivningen kun omfatter medlemslandende. Der er flere eksempler på, at multinationale virksomheder bruger EU-standarder som globale standarder.
Share