Leder

Ordets magt


Mark Sinclair Fleeton

Journalist

   Læsetid 4 minutter
Array

Når jeg taler med mennesker i AI-branchen, så får de alle sammen – mere eller mindre grad – myrekryb over begrebet AI. De små hår i nakken rejser fordi AI er et rasende upræcist begreb, der dækker over en række meget forskellige statistiske processer, som fx Natural Language Processing, computer vision og tale behandling.

De fleste forskere, der beskæftiger sig med området, foretrækker at kalde deres arbejdsfokus for det, det er: maskinlæring, mønstergenkendelse eller deep learning.

I medierne bruger vi rask væk og uden at tænke nærmere efter det upræcise fællesbegreb AI og det gør vi selvfølgelig fordi de færreste af vores læsere forstår hvad maskinlæring eller Natural Language Processing er. Jeg vil heller ikke gå mere i dybden med begreberne her for det er ikke formålet med dette skriv.

Jeg tror efterhånden, at de fleste mediefolk er af den overbevisning, at vi godt kan tiltro vores læsere, lyttere og seere med mere end bare basis viden og forståelse og det vil sige, at i mange tilfælde kan vi godt skildre relativt komplekse historier uden at skulle tilbage til Adam og Eva hver eneste gang.

Så hvorfor ikke når vi taler om kunstig intelligens?

Min teori er, at det bunder i vores (journalisters) egen mangel på dybere forståelse af begrebet. Det vil selvfølgelig straks kunne tolkes som et hårdt, generaliserende og fuldstændigt uunderbygget udfald mod min egen stand. Men hør lige. Jeg er helt med på, at der findes journalister derude, der har en mere end almindelig god forståelse af maskinlæring, deep learning og så videre. Jeg er samtidigt også helt med på, at det ikke gælder for størstedelen og her inkluderer jeg mig selv.

Det betyder, at vi dækker os ind under, at begreberne er for komplekse til at læserne kan forstå dem, når det i virkeligheden handler om, at vi ikke selv er i stand til at forklare dem. Igen her inkluderer jeg mig selv. Bare læs artiklerne her på sitet, der udelukkende bruger begrebet AI. 

Efter dette (i nogen grad uberettigede) angreb på mine egne, så lad mig bare trække pointen bage til mig selv og sige, at jeg for mit vedkommende har en ny målsætning om at være mere præcis i min dækning af området, vi i dag kalder kunstig intelligens. Jeg vil gerne prøve at give mine læsere og lyttere adgang til denne fantastiske verden og det kan jeg ikke gøre medmindre, jeg fortæller hvad den verden indeholder. Vi er nødt til at prøve at forstå, hvad kunstig intelligens er i dens bestanddele for at få et begreb om, hvad vi kan bruge den til og hvad de reelle (og ikke de sensationelle) risici er ved metoderne.

De professionelle har i årevis forsøgt at uddanne os, men har givet op. Det har simpelthen været for svært at trænge igennem, når filteret, medierne, de taler igennem, filtrerer informationerne fra. Så lad os i stedet stille skarpt og bruge eksperterne til at forklare os, hvad det egentligt handler om i hver enkelt historie, vi bringer frem. Når virksomhederne forklarer om deres nye AI-baserede produkt, så fortæl, at det er en stor sprogmodel, en maskinlærings-algoritme eller en 

Det tager jo også en del af magien ud af begrebet. Vi kan ikke længere bare ukritisk forestille os utopiske, bæredygtige, menneskevenlige byer med horder af lykkelige, tilfredse og mætte mennesker. På den anden side får vi heller ikke konstant Arnold Schwarzenegger som dræberrobot på nethinden. 

Måske kan det ligefrem føre til en nuanceret og oplyst debat, der kan føre frem til fornuftige branchestandarder og en lovgivning, der ser på de enkelte processer i sig selv og dermed måske kan blive et minimalistisk og effektivt præcisionsværktøj på vejen frem mod en optimal udnyttelse af alle de nye muligheder, der ligger foran os.

80 views