Kort nyt

Paven vil tale AI med G7


Billede:  Ashwin Vaswani på Unsplash

Som den første pave nogensinde, har Pave Francis meldt sin ankomst til G7-mødet i den italienske Puglia-region fra den 13. til den 15. juni. G7 består af lederne fra Storbritannien, Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan og USA. Det han gerne vil tale med de syv ledere om er kunstig intelligens (AI9

Begivenheden er så stor, så den italienske premierminister, Georgia Meloni, simpelthen måtte være først ude med nyheden den 26. april lige før den officielle udmelding fra Vatikanet. I en lille video siger Meloni bland andet:

Jeg er overbevist om, at Hans Helligheds tilstedeværelse vil udgøre et afgørende bidrag til at definere lovgivningsmæssige, etiske og kulturelle rammer for kunstig intelligens.”

Hvad har paven med AI at gøre, vil de fleste nok spørge, men udover at have været motiv på en serie AI-genererede billeder, hvor han optræder i en hvid dynefrakke, så har paven og Vatikanet faktisk været ret engageret i debatten om AI.  Som en del af sit årlige fredsdags budskab til verden udtalte Pave Francis i december 2023:

Teknologisk udvikling, der ikke leder til forbedringer i livskvalitet for hele menneskeheden, men tværtimod forværrer ulighed og konflikt, kan aldrig betegnes som sandt fremskridt.”

Paven har også tidligere holdt møder med Microsofts direktør, Brad Smith, John Kelly III fra IBM’s ledelse og Ciscos direktør, Chuck Robbins. Alle tre har de underskrevet det såkaldte ”Rome Call for AI Ethics”. ”Kaldet” er udgået fra The RenAIssance Foundation, der har adresse i Vatikanstaten og foruden IBM og Microsoft underskrevet af The Pontifical Academy for Life og det italienske innovationsministerium. 

Kaldet udpeger tre fokusområder i forbindelse med etisk AI. For det første etik. Udgangspunktet må være, at alle mennesker er født fri og lige. For det andet uddannelse – at bygge en fremtid for yngre generationer gennem AI og for det tredje menneskerettigheder.

Endeligt opstiller kaldet seks principper for udviklingen af etisk AI, som lægger sig i kølvandet på fx OECD’s principper.

De seks principper er:

  • Gennemsigtighed
  • Inklusion
  • Ansvarlighed
  • Upartiskhed
  • Pålidelighed
  • Sikkerhed og privatliv

Med sin deltagelse på G7-mødet og The Rome Call for AI Ethics sætter Pave Francis for alvor den katolske kirke i spil som en definerende aktør i debatten om etik i udviklingen af AI. 

0 notes
38 views

Write a comment...

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *