Kort nyt

Tech-eksperter fremlægger AI-anbefalinger


Foto: Erhvervsministeriet

I dag fremlagde regeringens tech-ekspertgruppe sine anbefalinger til at håndtere og regulere kunstig intelligens (AI). Grundlaget for anbefalingerne er fire grundlæggende samfundsproblemer, der opstår som en konsekvens af AI, som ekspertgruppen ser. 1) Informationstroværdighed og tech-giganternes medansvar, 2) beskyttelse af børn og unge mod tech-giganternes skadelig anvendelse og udvikling af AI, 3) regulering af tech-giganternes brud på opretshavslovgivningen og endeligt 4) Tech-giganternes dominans indenfor AI.

De fire temaområder har givet anledning til i alt 13 anbefalinger til gældende og kommende regulering på AI-området. 

”Anbefalingerne handler om at håndhæve og styrke de regler, vi som samfund allerede har sat. Om at øge beskyttelsen af den enkelte borger, fx så man kan sige nej til datahøst og til at blive profileret,” siger Rikke Frank Jørgensen, seniorforsker ved institut for Menneskerettigheder og medlem af regeringens ekspertgruppe.

Anbefalingerne sigter i høj grad mod at handle på trusler mod demokratiet i form af fake news og deep fakes. Det skal bla. ske ved, at tech-giganterne skal deklarere alt indhold, der er skabt via AI og ved at give forskere og myndigheder adgang til AI-modellerne.

I det hele taget bekymrer ekspertgruppen sig meget om tech-giganternes dominans på AI-området og ønsker at der skabes mere rum til alternativer til tech-giganternes produkter fx gennem styring af brug og køb af AI i den offentlige sektor. Ekspertgruppen ser især grund til at begrænse tech-giganternes host af vores data, begrænse brugen af fastholdelsesmekanismer og øge kontrollen med algoritmer.

Ekspertgruppen mener, at eksisterende lovgivning skal revideres og at der muligvis skal yderligere regulering til. De skriver selv i deres anbefalinger:

Kunstig intelligens og digitale tjenester reguleres dermed allerede i EU – dels gennem den kommende AI Act, dels gennem Digital Services Act, Digital Markets Act og GDPR. Ekspertgruppens anbefalinger kan derfor give anledning til yderligere regulering eller revidering af eksisterende EU-regulering. Yderligere kan anbefalingerne danne grundlag for danske alliancer med andre EU-lande, indspil om effektive håndhævelses- og samarbejdsinitiativer til en nye Europa-Kommission i 2024 og det kommende danske EU-formandskab i 2025. Desuden er det vigtigt, at der arbejdes aktivt for et mere forpligtende samarbejde globalt.”

0 notes
50 views

Write a comment...

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *