Kunstig intelligens: Vejen til Utopia

Mark Sinclair Fleeton

Journalist

Den kunstige intelligens er her allerede og den gør på daglig basis dit og mit liv lettere. Den anbefaler os, hvad vi skal se på Netflix, den hjælper os med at google alt det, vi har brug for at vide lige nu og her. Hvis du er helt fremme i skoene, så tænder den lyset, tænder for nyhederne og fortæller dig, hvad klokken er. Samtidigt er mange folk, der arbejder med kunstig intelligens, i disse dage ude og advare om, at vi på sigt mister kontrollen over teknologien, hvis vi ikke stopper op lige nu og overvejer, hvordan vi forhindrer, at det sker. 

Der er ingen tvivl om, at mulighederne i teknologien er massive og at den vil ændre vores samfund grundlæggende. Og det kan udmærket blive en positiv omvæltning, der vil betyde større muligheder, større velstand, større viden og mere fritid for os alle. Men som Nina Schick, forfatter, iværksætter og rådgiver om generative AI siger i BBC Podcasten ”The Briefing Room” ”Med ying for du også yang.” Der er mange muligheder og risici ved teknologien.

Der er med andre uenighed om teknologien er en velsignelse eller en forbandelse eller begge dele. For at komme et spadestik dybere har jeg derfor sat mig for at skrive to artikler – en om kunstig intelligens som en velsignelse og en om kunstig intelligens som en forbandelse nu og her, på kort sigt og på lang sigt. Nina Schicks udtalelse tyder på, at det måske er helt så sort-hvidt, men den kunstige opdeling kan være nyttig for at forstå hvorfor tingene kan gå i begge retninger. 

Nu og her

For det første er det vigtigt at indse, at kunstig intelligens allerede er en integreret del af vores samfund, arbejdsmarked og hverdag. Det fremgår af indledningen på denne artikel. Det følgende er kun et udpluk af alle de områder, hvor kunstig intelligens allerede i dag skaber store forandringer i vores samfund.

Finanssektoren

I USA bliver kunstig intelligens til lånevurderinger og flere har oplevet hvordan ChatGPT – OpenAI’s chatbot – faktisk er bedre er til at sammensætte deres investerings portefølje end deres investeringsrådgiver. På børsen har algoritmerne for længst overtaget den højfrekvente finans handel. Kunstig intelligens har også vist sig effektiv til at opdage svindel.

Sikkerhed

En af den kunstige intelligens’ styrker er, at den kan overskue store mængder data og finde sammenhænge og afvigelser fra en normaltilstand. Det vil sige, at militær og efterretningstjenester kan benytte den til at gennemgå store mængder overvågningsmateriale og alarmere en menneskelig analytiker, når den finder afvigelser.

Det burde ligge i kolonnen for muligheder i den nære fremtid, men i realiteten har man allerede muligheden for at koble en kunstig intelligens ind i forsvarets beslutningsproces. Den kunstige intelligens kan langt hurtigere end et menneske analysere en situation og vurdere om der er brug for et modangreb. Den kan faktisk også selv iværksætte et angreb. Det betyder, at krig i dag kan føres i et ekstremt højt tempo. Teknologien er dog endnu ikke sluppet sløs på de militære områder og får ikke lov til selv at træffe beslutninger.

Sundhedsområdet

Igen drejer det sig her om den kunstige intelligens’ evne til at overskue store datamængder. Særligt indenfor diagnosticering forskellige kræftformer, som fx brystkræft og lungekræft, har den kunstige intelligens. I Danmark har man på vagtcentralerne, der besvarer 112-opkald haft stor glæde af, at en algoritme fra firmaet Corti lytter med og vurderer om personen, der ringer, er på vej mod et hjertestop. Det viser sig, at den kunstige intelligens er bedre end dispatcheren, der modtager kaldet og fanger hjertetilfælde i ca. 92 % af de tilfælde, hvor det er aktuelt. Så sender den besked til dispatcheren om, at han eller hun skal sørge for at sende hjerteløbere afsted og at ambulancepersonalet er forberedt.

Retsområdet

Der er for længst kommet algoritmer, der kan hjælpe politiet med at identificere områder, der har høj risici for kriminalitet og individer, der er stor risiko for begår kriminalitet. Resultater fra USA har dog også vist problemer fx et højere fokus på sorte amerikanere og områder, hvor der bor mange sorte amerikanere og latinx. Derfor har man i Danmark tøvet med at indføre systemerne.

Transportområdet

Ligesom på det militære område, så er selvkørende biler allerede i dag en realitet. Alle Tesla modeller er i dag i stand til at køre uden menneskelig deltagelse. Teknologien er dog ikke færdigudviklet og det kan være svært for teknologien at skelne mellem en cykel og en lastbil for slet ikke at tale om fodgængere. Derfor er det heller ikke tilladt at lade bilen køre helt selv på nuværende tidspunkt. 

Landbruget

Landbruget står overfor en række udfordringer, hvor kunstig intelligens allerede i dag kan komme med løsninger. Der er mangel på folk, der går ind i landbruget og her kan robotterne træde til og hjælpe fx med såning eller ukrudtsbekæmpelse. Landbrug også i Danmark generer allerede i dag en bunke data om alt fra hver, vandforbrug og meget andet. Kunstig intelligens kan analysere dataene og hjælpe til med at finde de optimale afgrøder til at få den største høst. Kunstig intelligens kan også identificere sygdomme i afgrøderne og tidlig diagnosticering kan forhindre spredning og dermed minimere tab. På samme måde kan den kunstige intelligens konstatere skadyrsangreb og bestemme en mere præcis og hensigtsmæssig sprøjtningsstrategi. Også indenfor husdyrbrug gør den nye teknologi sig nyttig ved at holde styr på dyrenes helbred og optimerer mælkeproduktionen ved den rette fodersammensætning og mængde. Og så kan den høre hønsene hoste, så man kan begrænse smittespredning. Endeligt kan kunstig intelligens afgøre hvor meget vand afgrøder og jord har brug for og dermed også forhindre overforbrug af vand.

I den nære fremtid

Som det fremgår af afsnittet om her og nu, så ligger nogle af områderne og tipper lige på kanten af den nære fremtid. Derfor kan det være svært at adskille, hvad der er hvad. Min opdeling ligger simpelthen i hvad der er taget i brug og hvad der af forskellige årsager endnu ikke er i funktion. Her går vi tættere på mulighederne i den nære fremtid.

Sundhedsområdet

Men de fremskridt vi ser på sundhedsområdet i dag, er for intet at regne mod mulighederne allerede i den nære fremtid. Mest lovende er nok den såkaldte digitale tvilling-teknologi. Ved at oprette en digital kopi af din krop, vil en kunstig intelligens nærmest på stedet kunne afprøve og finde behandlinger, der virker på lige netop dig og din specifikke sygdom. Forsøg på dyr og mennesker vil fuldstændigt kunne springes over og algoritmen vil kunne bestemme hvilken behandling, der vil være mest effektiv på dig.

Klimakrisen

Der er også store muligheder i, at pudse kunstig intelligens på klimakrisen. Igen vil dens evne til at overse store mængder data sætte den i stand til finde mønstre i hvad der virker og hvad der ikke virker. Fx ved at oprette en digital tvilling til Jorden, vil den kunstige på kort tid kunne afgøre hvilke tiltag, der skal til for at rette op vores udfordringer med klimaet.

Udenrigspolitikken

Et ofte overset område er det man på nudansk kunne glade governance eller rettere indenfor lovgivning og regeringsførelse. Det er ikke mig bekendt for alvor udbredt i Danmark, men mon ikke en minister eller to allerede har sneget sig til en hurtig samtale med ChatGPT? Amerikanske eksperter vurderer, at særligt indenfor udenrigspolitikken vil kunstig intelligens finde sin berettigelse. Særligt når fokus er på beslutningstagen indenfor økonomisk politik og for at bevare et geopolitisk lederskab ser de amerikanske eksperter muligheder.

Uddannelsesområdet

Ligesom på sundhedsområdet, så er potentialet indenfor personlig læring stort. Kunstig intelligens vil på sigt kunne tilrettelægge individuelle uddannelsesforløb tilpasset den enkeltes styrker og svagheder. Mere specifikt vil kunstig intelligens kunne tilrettelægge et undervisningsforløb i forhold til den enkeltes måde at lære på.

På rigtigt lang sigt

Hvor vi på mange måder allerede er på vej ind i den nære fremtid, så kan det være noget mere komplekst at overskue ændringer på længere sigt. Det gælder ikke mindst fordi vores fjerne fremtid i høj grad kommer til at afhænge af de valg, vi træffer undervejs. Udgangspunktet for denne artikel er fordelen ved kunstig intelligens, så lad os holde os til de positive forventninger til fremtiden.

Et mere fleksibelt arbejdsmarked

Den kunstige intelligens er allerede i dag ved at automatisere store dele af produktionen og det betyder, at en lang række mere rutineprægede job på ganske kort sigt forsvinder. Det betyder, at der er job eller opgaver, som forsvinder. Samtidigt vil der opstå en række nye jobfunktioner, som en konsekvens af den nye teknologi. 

Hvis vi skal anskue det fra en positiv vinkel, så vil det betyde, at de kedelige job forsvinder og vi kan koncentrere sig om det, vi synes er spændende og meningsfyldt eller måske vælge slet ikke at arbejde. Det vil nødvendigvis forudsætte, at den øgede velstand, der kommer af en øget produktivitet og lavere produktionsomkostninger bliver spredt ud, så alle får glæde af den.

Delt økonomisk velstand

Kunstig intelligens og den øgede produktion og effektiv den vil medføre vil – hvis de økonomiske gevinster deles ligeligt over hele verden betyde en global økonomi, der bliver ti gange større end i dag. En global skat kunne fx anvendes til at indføre en borgerløn – en sikret minimumsindkomst til alle – eller den kunne bruges til at indføre generel forsikring for alle mod arbejdsløshed

Hvis vi forudsætter, at vi finder ud af at redistribuere den øgede velstand på en ligelig måde fx gennem en form for borgerløn, så vil den øgede velstand komme os alle til gode. Men det kræver naturligvis et aktivt valg. 

Menneskevenlig kunstig intelligens

Man kunne også forestille sig at den kunstige intelligens vil blive brugt til at opfinde teknologier, der sigter på at skabe flere arbejdspladser. Under alle omstændigheder er menneskevenlig kunstig intelligens en forudsætning for, at vi ikke kommer på koalitionskurs med teknologien.

Større socialt engagement

Hvis vejen frem bliver en verden, hvor vi vælger, at der ikke er så stort behov for at vi arbejder og vores grundbehov er dækket af en universal basis indkomst – borgerløn – bliver der også mulighed for at i selv vælger, hvad vi ønsker at beskæftige os med. Det kan være, at vi vælger at koncentrere os om mere kreative gøremål kunst eller udvikling af ny teknologi. Det kan også give os tid til rent faktisk at deltage i vores lokalsamfund og være med til at træffe de beslutninger, der har stor betydning for os.  

På vej mod det utopiske samfund

Der er altså med andre ord store ændringer forud for vores samfund. Ændringer der allerede er sat i værk. Den kunstige intelligens vil gøre os i stand til at realisere et utopisk samfund, hvor vi kan koncentrere os om at lave det vi har lyst til uden at skulle bekymre os om det kan betale sig. Hvis fritid er det, der betyder mest for dig, så kan du prioritere det og hvis du hellere vil bruge din tid på at arbejde og tjene penge, så kan du gøre det. 

Arbejde vil i fremtiden få en ny betydning og ikke alt arbejde vil handle om at tjene penge, selvom vi godt vil kunne vælge at bruge meget tid på det. Hvis vi vælger det, kan vi sørge for en ligelig distribution af samfundets ressourcer så mennesket helt frigøres fra behovet for at arbejde for at leve. Og vi kan være på vej ind i en helt ny utopisk tidsalder.

Med #kunstigintelligens følger store muligheder og potentielt store risici. I den første af to artikler ser jeg her nærmere på mulighederne i teknologien, der rummer store mulighed for større velstand og velfærd for alle, men det kræver et aktivt valg af hvilket samfund vi ønsker. #AI #digitaltwin #personligmedicin #personliguddannelse #dkpol