Dette er tredje del af serien “Lovgivning på AI-området” om hvordan lovgivning på internationalt, nationalt og regionalt niveau spiller sammen. Du kan læse anden del her.
Tirsdag den 31. oktober underskrev den amerikanske Joe Biden en ret omfattende præsidentielt dekret – en executive order – om sikker, sikret og troværdig udvikling og brug af kunstig intelligens. Et præsidentielt dekret er en form for lovgivning, som Kongressen har uddelegeret til præsidenten og det drejer sig om den føderale regeringsførelse og hvordan visse love skal administreres.
Dekretet er en del af en bredere strategi i forhold til ansvarlig innovation og bygger blandt andet ovenpå den ”Bill of Rights” (en lov om rettigheder), som Biden administrationen udstedte i 2022. Loven skal sikre og effektive systemer, beskytte mod diskrimination på grund af algoritmisk sagsbehandling, sikre private data, sikre forklarbarhed i systemerne og retten til at vælge AI systemer fra og dermed sikring af menneskelige alternativer.
Dekretet beskæftiger sig med otte områder:
- Sikkerhedsstandarder for AI
- Beskyttelse af forbrugernes privatliv
- Lighed og borgerrettigheder
- Forbrugerbeskyttelse generelt
- Analyser af konsekvenserne af AI ift. arbejdsmarkedet
- Fremme af innovation og konkurrence på AI-området gennem øgede tilskud til forskning
- Samarbejde med internationale partnere
- Udvikling af vejledning til myndighedernes brug og indkøb af AI-systemer
Og på alle områder handler det især om styrke tilsynet udvikling og brug af AI-systemer indenfor det allerede eksisterende administrative system. Fremover skal virksomheder, der arbejder på kraftfulde AI modeller regelmæssigt rapportere til handelskammeret (Commerce Department) med en beskrivelse af, hvordan de vil sikre deres teknologi mod spionage og digitalt misbrug. Samtidigt skal de cloud services som Amazon og Microsoft underrette administrationen hver gang, udenlandske enkeltpersoner eller virksomheder lejer serverplads til at udvikle store AI modeller.
Dekretet pålægger også Department of Health and Human Services (social- og sundhedsadminstrationen) at skabe en task force med henblik på udvikling af en strategi om ansvarlig brug af AI inklusiv generativ AI. Derudover skal administrationen opstille en strategi til vurdering af om teknologien har en høj nok kvalitet på områder som medicin og medicins udstyr, forskning og offentlig sundhed. Samtidigt skal administrationen dog fremme brugen af AI.
Alle administrative enheder, der er omfattet af dekretet forpligtes til at holde et vågent øje med konkurrencen på området for at i tide fange tendenser til monopoldannelse.
Datasikkerheden skal styrkes ved at Office of Management og Budget, skal undersøge, hvor meget data, hvori der indgår identificerbare personoplysninger, som administrationen køber og særligt sikre de data, som den køber gennem de såkaldte data brookers (datahandlere). Alle føderale enheder skal anlægge et højt datasikkerhedsniveau, til beskyttelse af de data, de indsamler. Endeligt foreskriver dekretet, at AI ikke skal bruges til unødvendig overvågning af de ansatte i administrationen.
USA har ligesom Europa svært ved at finde alle de veluddannede medarbejdere indenfor AI, som de har brug for og derfor instrueres State Department (Indenrigsministeriet) og Department of Homeland Security til at strømline visa processen til ansøgning af visa for immigranter, der vil arbejde indenfor AI. State Department skal også sørge for at der ikke sker unødige afbrydelser i udenlandske studerendes ophold, når de studerer AI. Derudover skal der iværksættes en tværgående rekutteringsindsats, der skal tiltrække studerende og kvalificeret arbejdskraft til landet.
Dekretet skal også sikre konkurrencen på mikrochipområdet og den digitale infrastrukturs holdbarhed skal fremmes
Department of Education (undervisningsministeriet) skal skabe et AI-toolkit, der skal gøre det lettere for undervisere at implementere AI i klasseværelset.
Consumer Financial Protection Bureau og Department of Housing and Urban Development (bolig- og byudviklingsministeriet) skal sikre, at borgerne ikke diskrimineres i forbindelse med fx lånesager og de største långivere opfordres til at gennemgå deres systemer for algoritmisk diskrimination.
I forhold til opretshavsret skal U.S. Patent and Trademark Office (PTO) udstede retningslinjer for både dem, der sagsbehandler patentansøgninger og ansøgerne, for hvordan de skal adressere brugen af AI og de retningslinjer skal være ude senest om 120 dage. Samtidigt skal direktøren for PTO og lederen af U.S. Copyright Office anbefale yderligere administrative tiltag, som Det Hvide Hus kan gøre, for at imødegå udfordringer med både opretshavsretten til AI-generede værker og brugen af værker, der er underlagt ophavsret, til brug for træning af AI-modeller.
Endeligt gør dekretet det klart, at Præsidenten gerne ser, at alle føderale enheder tager fagforeningernes bekymringer om udbredt arbejdsløshed som følge af implementeringen af AI-systemer alvorligt. Bidens økonomiske råd skal indenfor 180 dage udfærdige en rapport om effekten af AI for arbejdsmarkedet.
Men det præsidentielle dekret er blot begyndelsen på den amerikanske AI-lovgivning. Flertalslederen i Senatet, Chuck Schumer, er i fuld gang med at udforme et ramemværktøj for fremtidig lovgivning på AI-området, ligesom ”The Senate Judiciary subcomitee on privacy, technologi and the law” i september fremsatte et sæt fælles rammer for begge partiers lovgivningsindsats på området.