Fra lokale rammer til global governance

Det­te er første del af serien “Lov­giv­ning på AI-om­rå­det” om hvor­dan lov­giv­ning på in­ter­na­tio­nalt, na­tio­nalt og re­gio­nalt ni­veau spil­ler sam­men. Du kan læse anden del her.

Et omdiskuteret område omkring AI er lovgivningen på området. Vi har tidligere her på AI-Portalen beskæftiget os med hvordan lovgivning på området kan opbygges og hvordan lovgivning er det område indenfor AI, hvor EU dominerer. Men selvom den dominans smitter af på både det statslige, mellemstatslige og internationale niveau, så er EU et mellemstatsligt samarbejde. På det internationale niveau er der flere initiativer i gang, som det er interessant at se på. I denne artikel skal vi se nærmere på FN’s initiativer på området. Men inden da er det interessant at se helt kort på, hvad international lovgivning er for en størrelse og hvad den består af.

Den internationale lovgivning

International lovgivning, national lovgivning, og regional lovgivning opererer på forskellige niveauer, men de er alle forbundne:

• International Lovgivning:
  • Fastlægger regler og normer for staters og andre internationale aktørers adfærd på den globale scene.
  • Har forrang i forhold til national lovgivning i mange jurisdiktioner, men implementeringen kræver ofte national lovgivning.

• National Lovgivning:
  • Regulerer adfærd inden for en stats grænser.
  • Skal være i overensstemmelse med internationale forpligtelser, men implementeringen og fortolkningen varierer fra land til land.

• Regional Lovgivning:
  • Fastlægger regler og normer for lande inden for en bestemt geografisk eller politisk region, som EU.
  • Kan tjene som et mellemniveau mellem national og international lovgivning og kan til tider have forrang over national lovgivning.

Disse niveauer af lovgivning kan påvirke hinanden. For eksempel kan international lovgivning kræve, at nationale regeringer tilpasser deres egen lovgivning for at overholde internationale normer og forpligtelser. Omvendt kan udviklinger i national lovgivning også påvirke international lovgivning, især når mange lande vedtager lignende nationale love, som dermed kan danne grundlag for udviklingen af international skik eller nye internationale traktater. Regional lovgivning kan også fungere som et bindeled, der hjælper med at harmonisere lovgivning på tværs af lande inden for en given region og fremme overholdelse af internationale normer.

International lovgivning skabes gennem en række processer, der involverer stater, internationale organisationer og i nogle tilfælde ikke-statslige aktører.

Traktater og Konventioner:

• Stater forhandler og indgår traktater og konventioner, som fastlægger regler, de alle er enige om at følge. Når disse dokumenter er underskrevet og ratificeret, bliver de en del af international lovgivning.

International Skik:

• International skik opstår, når stater følger visse praksisser konsekvent over tid ud fra en følelse af juridisk forpligtelse.

Domstolsafgørelser og Jurisprudens:

• Internationale domstoles og tribunalers afgørelser bidrager til udviklingen af international lovgivning ved at fortolke eksisterende regler og skabe præcedens.

Resolutioner fra Internationale Organisationer:

• Resolutioner vedtaget af internationale organisationer som FN kan have indflydelse på international lovgivning, selvom de ofte ikke har samme bindende kraft som traktater.
• Disse processer er interaktive og overlappende, og sammen former de det komplekse netværk af international lovgivning. 

Derfor er lovgivningen vigtig

Forståelsen af international, national, og regional lovgivning samt deres indbyrdes forhold er af afgørende betydning for reguleringen af AI-området af flere grunde. AI er en global teknologi, der krydser nationale grænser. Regler og normer udviklet på internationalt niveau kan hjælpe med at skabe en ensartet ramme for AI’s udvikling og anvendelse på tværs af lande. Harmonisering af regler på tværs af regionale og internationale grænser kan fremme innovation og tillid, idet det skaber forudsigelige forhold for både virksomheder og forbrugere.

International og regional lovgivning kan sætte standarder for beskyttelse af menneskerettigheder og fundamentale friheder i forbindelse med AI, som nationale regeringer kan integrere i deres egen lovgivning. AI præsenterer transnationale udfordringer som datasikkerhed og etik, der kræver koordinerede svar på tværs af nationale og regionale jurisdiktioner. International lovgivning kan fremme samarbejde og udveksling af bedste praksis mellem lande og regioner, hvilket er afgørende for at adressere de komplekse udfordringer forbundet med AI. Ensartede juridiske rammer på tværs af lande og regioner kan lette markedsadgang og stimulere innovation inden for AI-sektoren.

Klare juridiske rammer på alle niveauer sikrer, at aktører inden for AI-området er ansvarlige for deres handlinger, og at der er mekanismer til rådighed for håndhævelse og oprejsning. Lovgivning kan også spille en rolle i at informere offentligheden og skabe en bredere forståelse og accept af AI-teknologi og dens implikationer. Gennem en integreret tilgang, der kombinerer international, national og regional lovgivning, kan samfundet bedre navigere i de juridiske, etiske og sociale udfordringer, som AI-teknologien præsenterer.

Et overblik over AI-lovgivningen

Der er mange initiativer på alle tre niveauer. Mange er gennemførte og flere er undervejs. På internationalt plan arbejder organisationer som FN med at udarbejde retningslinjer og principper for AI. Der er endnu ikke fastlagt bindende international lovgivning om AI, men forskellige internationale fora diskuterer etiske, sikkerhedsmæssige og menneskeretlige aspekter af AI. Eksempler inkluderer FN’s aktiviteter omkring AI og OECD’s principper om AI.

Internationale rammer som EOCD’s AI-principper giver retningslinjer og anbefalinger, der søger at fremme ansvarlig og etisk brug af AI på globalt plan. Internationale organisationer som UNESCO og den internationale Standardiseringsorganisation arbejder på at udvikle globale standarder for AI. Endeligt drøfter og koordinerer man i internationale fora som G7 og G20 politikker om AI, hvilket fører til international samordning og samarbejde.

På nationalt niveau har flere lande begyndt at udarbejde lovgivning eller retningslinjer for AI. Lovgivningen om kunstig intelligens (AI) på nationalt niveau varierer betydeligt globalt, da forskellige lande udformer og implementerer AI-governance-lovgivning i overensstemmelse med hastigheden og variationen af AI-drevne teknologier 2022 foreslog eller vedtog 15 stater og lokaliteter lovgivning om AI, med nogle love fokuseret på regulering af AI-værktøjer i den private sektor, mens andre satte standarder for brugen af AI i den offentlige sektor. 

I Den Europæiske Union er der gjort fremskridt med udkastet til Artificial Intelligence Act (AI Act), og forhåbningen er, at lovgivningen vil blive vedtaget inden udgangen af 2023. OECD har oprettet en live oversigt med over 800 AI-politikinitiativer fra 69 lande, territorier og EU, hvilket afspejler de forskellige nationale strategier og politikker på AI-området.

En analyse fra AI Index viser, at antallet af regninger, der indeholder “kunstig intelligens” og som blev vedtaget som lov, steg fra kun 1 i 2016 til 37 i 2023 blandt 127 lande, hvilket indikerer en voksende global interesse og engagement i AI-lovgivning. 

Hvert land arbejder med deres egne rammer og tilgange, samtidig med at der er gjort en fordoblet indsats på multilaterale bestræbelser for at koordinere og koordinere forskellige tilgange. Organisation for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD)’s AI-principper er blevet bekræftet i mange forskellige sammenhænge, inklusive af de digitale og teknologiske ministre fra G7-landene under Hiroshima-topmødet i 2023. Blandt andre arbejder UNESCO, den Internationale Standardiseringsorganisation, Den Afrikanske Union og Europarådet alle på multilaterale AI-governance-rammer.

Regionale organer som Den Afrikanske Union og Europarådet arbejder på at koordinere AI-politikker og -standarder blandt medlemslandene. EU har foreslået lovgivning om AI, der søger at etablere en ramme for sikker og pålidelig AI i EU. Dette inkluderer forslag om håndtering af højrisiko AI-systemer og bestemmelser om databeskyttelse.

Et nærmere eftersyn på alle niveauer

For at få et billede af hvilken form for lovgivning, der er nødvendig og mulig på AI-området, er det nødvendigt at se på lovgivningen på både internationalt, nationalt og regionalt niveau. Det er formålet med denne serie at prøve at danne et overblik over situationen, når det gælder lovgivning på AI-området.

I denne artikel har jeg forsøgt at give dig et billede af de forskellige niveauer i lovgivningen, hvordan de spiller sammen. I de kommende artikler vil vi dykke ned i hvilke initiativer, der arbejdes med på de forskellige områder, for at få et klarere billede af de enkelte niveauer af lovgivningen.

Det er ikke formålet med denne serie at tage stilling til for eller imod bestemt former for lovgivning. I den næste artikel i serien tager vi fat på det internationale niveau af lovgivning.